Udbredelse
Latterfrøen er en sydlig art der mod nord forekommer til Polen og Baltikum. I Danmark er den kun truffet på Bornholm, hvor den findes spredt på hele øen. Endvidere findes udsatte frøer fra parkvandhuller i Århus og København.
Udseende
Latterfrøen er en af de grønne frøer, selv om den ofte er mere brun end den
grønne frø
. Men den enkelte frø kan skifte farve og veksle mellem grønne, brune, grå og sortbrune nuancer.
De fleste latterfrøer kan kendes fra grøn frø på formen af fodrodsknuden, og på, at de som regel kvækker anderledes.
Hanner bliver op til 10 cm, hunnerne op til 12 cm. Hannerne er ofte mere olivengrønne end hunnerne og har kvækkeposer.
Latterfrøens kvækken minder om den grønne frøs. Men den kan være mere opdelt i stød og minde om en grov, stødvis latter, som har givet frøen sit navn. Et kor af latterfrøer kan høres ca. 1,5 km væk en stille aften omkring midnatstid.
Føde
De voksne frøer æder alt, hvad der bevæger sig, og som de kan sluge. De tager især insekter, bl.a. mange myrer, men også hundestejler, salamandre og frøer, deriblandt andre latterfrøer.
Latterfrøen er så stor, at den også kan tage mus og små fugle.
Levevis
Latterfrø lever i større vandhuller og søer end den grønne frø. Der skal være meget bevoksning i søen, så den kan ligge camoufleret i overfladen af vandet.
Latterfrøen er nu forsvundet fra de fleste naturlige søer på Bornholm. Nu findes den i grusgrave, lergrave, kaolingrave, granitbrud og sandstensbrud. Selv om der ofte er meget lidt bevoksning her. I de senere år er den også vandret ind til ret små, nygravede vandhuller.
På Østbornholm er der kun fundet hunner. Disse parrer sig her med grøn frø, men er alligevel i stand til at opretholde sig som art. På Vestbornholm findes både hanner og hunner.
Hunnen lægger sine æg i store geleklumper med 200 til 2.000 æg i hver klump. I alt kan en hun lægge op til 16.000 æg. De lægges i slutningen af maj og i juni. Æggene er ca. lige store i modsætning til grøn frøs, hvor de varierer i størrelse.
Haletudserne er meget sky og årvågne. Det er måske derfor, at de kan overleve i søer med rovfisk som gedder og ørreder. De unge frøer går på land i august og september.
Latterfrøen overvintrer under vand. Den kan dø under vinterdvalen, hvis vandet ikke er rent og rigt på ilt.
Latterfrøen menes at kunne leve op til 11 år.
Fjender
Latterfrøer ædes af snoge, fiskehejrer, oddere, grævlinger og ildere.