Lægeigle har en lang, blød krop op til 15 cm lang inddelt i ringe. Oversiden er mørk, undersiden grønlig.
Den findes kun på Bornholm og enkelte andre steder.
Den lever i småsøer, men er nu blevet sjælden.
Den lever mest af store snegle og suger også blod, mest fra padder og fisk. Tidligere blev den brugt af mennesker til åreladning mod sygdomme.
Udbredelse
Lægeiglen findes på Bornholm i en række småsøer. Men ellers er den sjælden og findes kun nogle få steder i Nordsjælland og et par enkelte andre steder. Lægeiglerne på disse steder tilhører en vildtlevende dansk stamme. Men lægeiglen har også tidligere været indført til Danmark til medicinsk brug til åreladning.
Udseende
Lægeiglen har en blød krop inddelt i en mængde ringe og kan blive op til 15 cm lang. Den har 2 sugeskåle, forrest og bagerst på kroppen, som den bruger, når den bevæger sig. Den kan også svømme i vandet. På oversiden er den mørk med et smukt, orangefarvet mønster. Undersiden er grønlig.
Forveksling: Lægeiglen kan forveksles med hesteiglen, der er af samme størrelse. Man kan kende forskel på dem på at hesteiglen er ensfarvet.
Føde
Største delen af lægeiglens føde består af store snegle, hvor sneglens hus helt tømmes for bløddele. Desuden suger den blod på padder og fisk.
Ungerne lever af små snegle og orme.
Levevis
Lægeiglen lever i søer og damme.
Den suger blod. Den har tre kæber med skarpe kalktænder, hvormed den let kan skære et hul i f.eks. huden på et menneske. Lægeiglen kan forøge sin vægt 5-10 gange, når den suger blod. Dens spyt indeholder et stof, der forhindrer blodet i at størkne. Man har observeret, at den kan leve i mere end et år på et enkelt stort måltid.
Lægeiglen er tvekønnet, dvs. den er både han og hun. Den kan dog ikke parre sig med sig selv, men må finde en anden lægeigle at parre sig med. Selvom parringen finder sted sent på foråret, kryber lægeiglen først midt på sommeren på land for at lægge sine æg.
Lægeiglen graver sig her ned og lægger æggene i mudder eller i fugtig jord. Under æglægningen udskiller iglen en væske, som stivner og danner en beskyttende kokon rundt om æggene. Kokonen er lysebrun, 2-3 cm lang og indeholder omkring 30 æg. Efter omkring 2 måneder klækkes æggene, og de små igler kryber straks ned i vandet og kan klare sig selv. Ungerne vokser langsomt, og de er først voksne og kønsmodne efter 2-3 år.
Trusler
Lægeiglen blev brugt til åreladning i forrige århundrede. Iglerne blev sat på huden af mennesker og sugede blod. Denne åreladning virkede mod mange sygdomme, mente man. Men efterspørgslen på lægeigler førte til, at den næsten blev totalt udryddet i mangelande i Europa.
Lægeiglen er listet som sårbar (V) på den danske rødliste 1997.