Udbredelse
Hugormen findes overalt i Danmark på nær Fanø, Als, Anholt, Ærø, Lolland og Sejerø.
Den er sjælden i store dele af Sjælland, men almindelig i Jylland.
Den findes typisk i klitter, på heder og i næringsfattige moser. Men den kan også ses langs marker, levende hegn, i åbne skove, i skovmoser og omkring skovsøer, som solen kan skinne ned på.
Føde
Hugormen jager på flere måder. En af måderne er at ligge stille og vente på, at byttet nærmer sig. En anden måde er at følge lugtspor efter et bytte. Når den er tæt på byttet, hugger den med stor kraft, og en portion gift presses ind i byttet.
Som andre krybdyr, er den vekselvarm, og derfor kun aktiv, når temperaturen er høj nok. Den kan klare sig med et meget beskedent fødeindtag. De klarer sig derfor godt i områder hvor føden er sparsom og uregelmæssig. Dens føde består af firben, stålormeunger, frøer, småpattedyr og fugleunger, som sluges hele.
Levevis
Hugormen vandrer regelmæssigt mellem et vinterkvarter, parringsområde og sommerkvarter. Den besøger disse steder på bestemte tider af året og kommer altid tilbage til det samme opholdssted hvert år.
I vinterkvarteret overvintrer hugormen enkeltvis eller i større antal i huller, især på bakkesider i 60-125 cm under jorden. Hannerne kommer frem i første halvdel af marts for at solbade, i kolde forår dog først lidt ind i april. Hunnerne kommer først frem, 30-40 dage efter hannerne.
Parringsområdet er oftest et tørt område, der vender mod syd med lav plantevækst og tæt på vinterkvarteret. Her kan man i april-maj være heldig at se mange aktive hugorme indenfor et lille område, hvor hannerne kæmper om hunnerne. Parringstiden varer ca. 1 måned.
I sommerkvarteret bor den ofte i stendynger, kvasbunker og lignende. Den kan godt lide områder med spredte buske og træer eller et bakket terræn, hvor den hurtigt kan skifte mellem steder med sol og steder med skygge. På den måde kan den hurtigt regulere sin kropstemperatur. Store, ensartede områder som f.eks. midten af en hede er derfor et dårligt levested for den.
Hugormen føder levende unger, typisk 7-10, oftest i begyndelsen eller midten af august. Ungerne har allerede zigzagstriben fra fødslen.
Den skifter ham 1-3 gange årligt.
Trusler
Hugormen er rødlistevurderet til at være ”livskraftig”, men er gået en del tilbage i løbet af de sidste hundrede år, på grund af ændringer i dens habitat. Dette ses bl.a. ved:
- Opdyrkning af heder
- Afvanding af skovmoser
- Tilplantning af skovlysninger. Hvis man tilplanter et parringsområde for hugorme, vil det alvorligt skade den lokale hugormebestand.
- Sommerhusbebyggelser. Her går den tilbage, fordi mennesker som regel ikke kan lide hugorme så tæt på huse, og derfor udrydder dem.
Naturlige Fjender
Den bliver selv jaget af musvåger, krager, pindsvin, grævling, hermelin m.fl. Det er heller ikke ualmindeligt, at den dræbes og bliver ædt af katte og hunde.
Hugormen er fredet
I Danmark havde hugormen tilbagegang i løbet af 1900-tallet. Årsagen hertil var dels, at dens levesteder forsvandt, og dels pga. menneskers efterstræbelse. Som følge af folkeovertro, blev mange hugorme slået ihjel, ift. den trussel, de reelt udgør. Specielt er hugormene udsatte på parringspladserne om foråret, og når de solbader om sommeren.
Om fredningsbekendtgørelsens tilladelse til at flytte og evt. ihjelslå hugorm.
Hugormen blev fredet i 1981. Den må som udgangspunkt ikke fanges eller slås ihjel, dog har man lov til at indsamle og flytte dem, når de træffes i umiddelbar nærhed af boliger og skønnes at udgøre en risiko for mennesker. Under tilsvarende forhold og såfremt det ikke er muligt at indsamle og flytte dem, kan hugormen slås ihjel.
Hovedreglen er at hugormen indfanges og flyttes. Hugormen skal flyttes adskillige hundrede meter væk, da den ellers vil vende tilbage. Hvis man er i tvivl om hvordan man håndterer hugorme sikkert, kan man kontakte Naturstyrelsens vildtkonsulenter.
Hvis flytning af hugormen ikke er muligt, kan det være nødvendigt at slå dyret ihjel. Dette må specielt accepteres, hvis små børn leger i området, eller hugormen har slået sig ned ved trappestenen.
Hugormen er fredet ifølge Artsfredningsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1466 af 6. december 2018 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt).
Hugormebid
Risikoen for slangebid i Danmark er generelt lav, biddene er sjældent alvorlige og dødsfald meget sjældne, hvis der gives korrekt behandling. Dødeligheden angives at være 0,02 % for de, der bliver bidt, hvilket er mindre end faren ved hvepsestik. I perioden år 1900-2000 er kun 7 personer døde som følge af hugormebid.
Bid skal dog tages alvorligt, og der bør altid søges lægehjælp. Mennesker reagerer forskelligt på hugormebid. Mens nogle ingen symptomer oplever, vil andre få en alvorlig forgiftning og blive meget syge. Variationen skyldes blandt andet mængden af gift, alder, kropsvægt og graden af fysisk aktivitet efter biddet. Et hugormebid er særlig farligt for små børn, især under 3 år, da de på grund af deres størrelse, påvirkes stærkere af giftkoncentrationen. Derudover kan voksne med dårligt helbred, samt personer der er overfølsomme over for slangebid, være udsat. Ligeledes kan et hugormebid være farligt for gravide, da fosteret kan risikere at dø som følge af biddet.
Hugorme er, med undtagelse af hanner i parringsområderne om foråret, ikke aggressive, med mindre de bliver forstyrrede eller forulempede. Ved et defensivt bid (skræmmebid) vil der normalt blive indsprøjtet mindre gift, end ved nedlægning af bytte. Et slangebid behøver derfor ikke at være ensbetydende med en hugormeforgiftning. Hvis der ikke kommer nogen lokalsymptomer inden for ca. 1½ time, eller virkningen kun bliver en let hævelse og intet andet, er der ikke større risiko for forgiftning. I tilfælde af reel hugormeforgiftning, begynder området omkring bidstedet at svulme op i løbet af få minutter. Senere kan komme symptomer i form af svedeture, opkastninger, svimmelhed, underlivssmerter og diarre, samt pga. påvirkning af nervesystemet angst, omtågethed og evt. bevidstløshed.
Hvis der opstår hævelser, skal det bidte område holdes så ubevægeligt som muligt, da kraftig aktivitet vil sprede giften. Bevar derfor roen, og hold den bidte legemsdel i ro, evt. ved at lægge en forbinding, der hindrer bevægelser f.eks. ved at anvende en gren eller lignende som ”skinne”. Det frarådes at lægge årepresse i form af forbinding eller slynge over bidstedet for at nedsætte spredningen af giften til resten af kroppen, da en for stram forbinding kan forårsage alvorlige og vedvarende skader.
Hvis man får et slangebid, skal man ikke prøve at dræbe eller fange slangen, da dette kan føre til yderligere bid, og hvis den allerede er dræbt, skal man ikke røre ved den, da slanger kan bide nogen tid efter, at de tilsyneladende er døde, hvis de bliver berørt.
Læs mere om hugormens bid
Læs mere på giftlinjen.dk
Huskeregler
Sådan undgår man at blive bidt af en hugorm
Hugormen er aktiv i Danmark om foråret, sommeren og efteråret, mens den i vinterperioden ligger i dvale.
Hugorme foretrækker at ligge i solen i hedeområder, men den kan også findes i engområder, ved stendiger, i skove og grusgrave.
Hugormen bider kun, hvis den føler sig truet, eller hvis man kommer til at træde på den eller tager fat i den.
Man kan undgå at møde en hugorm ved at trampe fast og hårdt i jorden, når man bevæger sig i et område, hvor hugormen holder til. På den måde får hugormen tid til at forsvinde, før man kommer for tæt på den.
Skal man ud at gå i et område, hvor der kan være hugorme, er det en god idé, at både børn og voksne har gummistøvler på, da hugormens tænder ikke så nemt kan bide igennem det tykke plastik. Vælg altid gummistøvler, der går til lige under knæet.