Signalkrebs

Pacifastacus leniusculus

Udseende

Signalkrebsen bliver helt op til 16 centimeter lang og kan veje 110 gram. Den bliver op til 20 år gammel og er kønsmoden, når den er et til tre år. Farven på kroppen og kløerne kan variere mellem rødbrun eller mørkebrun nogen gange med blålige nuancer. Overfladen på kroppen og kløerne er glat og uden knopper eller pigge undtagen bag øjet. Overfladen på kloen er glat og farven er den samme som resten af kroppen (rødbrun eller mørkebrun), dog ses en karakteristisk hvid eller blålig plet ved basis af klosaksen (pletten kan være utydelig). Hannens klo er ofte større end hunnens.

Forvekslingsmuligheder

Arten kan forveksles med den europæiske flodkrebs, der er hjemmehørende i Danmark. Arterne kan dog let kendes fra hinanden, da signalkrebsen har to tydelige lyse pletter på klosaksene. Den europæiske flodkrebs har desuden et mere ru skjold, og den er også noget mindre end signalkrebsen.

Europæisk flodkrebs

Levevis

Signalkrebs lever i småsøer og åer indtil fire-fem meters dybde. Den skjuler sig i huller i brinker og under trærødder, sten o. lign. Arten tåler saltholdigt vand.

Signalkrebs er oftest nataktive, hvor den har et bredt fødevalg. Den æder insektlarver, muslinger, snegle, svækkede fisk, fiskerogn samt rodskud af forskellige vandplanter. Herhjemme har den europæiske flodkrebs en række naturlige fjender som aborrer, gedder og ål, disse kan tænkes at æde signalkrebs også.

Udbredelse

Signalkrebs stammer oprindeligt fra det nordvestlige USA og det sydvestlige Canada. Arten blev introduceret til blandt andet Sverige og Finland for at supplere de små bestande af lokale krebsearter, der spises af befolkningen. 

Den blev i 1970’erne indført til dansk opdræt, men er senere sluppet ud i naturen,  hvor den har spredt sig og etableret en voksende vild bestand. 

Arten findes i småsøer og i enkelte vandløbssystemer, eksempelvis i Tude Å, Susåen og i et tilløb til Randers Fjord. Den er i stor fare for at blive spredt yderligere i vandløbssystemerne.

Er arten i Danmark?

Signalkrebsen findes i næsten alle dele af Danmark. Arten er meget svær at bekæmpe, når den først har etableret sig og yngler, og derfor gælder det om at begrænse dens udbredelse i første omgang.  

På kortet kan du se artens udbredelse i EU

Kort over signalkrebsens udbredelse

Vidste du...?

Signalkrebsen kan kendes på to lyse pletter på klosaksen, hvilket har givet den navnet ”signal”-krebs.

Hvorfor uønsket

Signalkrebsen udkonkurrerer lokale krebsearter i Europa, da den er mere robust og aggressiv end de hjemmehørende og nu ofte sjældne krebsearter. Udsætning af signalkrebs er en alvorlig trussel mod den rødlistede europæiske flodkrebs.

Signalkrebs kan også være bærer af en sygdommen krebsepest, som den selv kan overleve, men som den hjemmehørende europæiske flodkrebs dør af. I 1900-tallet uddøde et utal af bestande af flodkrebs i Mellemeuropa og Skandinavien af denne sygdom. 

Den har en betydelig effekt på plantelivet i vandmiljøet, da den æder store mængder planter. Signalkrebsen graver huller i brinken langs vandløb, og det kan få jorden til at erodere, så der sker skade på vandløbene.  

Det er forbudt at udsætte ikke-hjemmehørende krebs som signalkrebs i danske vandløb og søer.

Bekæmpelse

Regler om opfiskning af signalkrebs

Signalkrebsen blev i 2016 omfattet af EU-forordningen for invasive arter, som betyder generelle forbud mod bl.a. salg, udveksling, hold og transport.

Det er lovligt at fiske signalkrebs med krebsebrikker til eget brug, hvis man har et gyldigt fisketegn og ret til at fiske på et givent areal. Ved fiskeri med ruser kræver det, at man har et gyldigt fritidsfiskertegn, og at man overholder afstandskravet på 100 m imellem ruserne.

Signalkrebs må kun transporteres i sluttede beholdere med låg, og transporten skal ske til det sted, hvor krebsen umiddelbart efter skal aflives. Det er derfor ikke lovligt at have krebsene gående i en periode indtil de aflives, idet dette vil blive betragtet som hold. De signalkrebs der fanges, må ikke genudsættes. Det vil sige, at fanges der krebs der vurderes at være for små til at spise, skal de aflives.

Baggrund for reglerne

Signalkrebsen blev i 2016 omfattet af EU-forordningen for invasive arter, som betyder generelle forbud mod bl.a. salg, udveksling, hold og transport.

Undersøgelser viser, at hverken fritidsfiskeri eller kommercielt fiskeri kan begrænse udbredelsen af den invasive art. Forsøg i Alling å har vist, at bestanden af signalkrebs har været stigende på trods af vedvarende fiskeri igennem de sidste 10 år. Opfiskning kan muligvis føre til opblomstring i bestanden, idet man fisker de store dominerende individer, imens de mindre individer der lades tilbage, kan drage fordel af den reducerede konkurrence.

Det er derfor hverken muligt at udrydde eller kontrollerer bestande af signalkrebs med opfiskning. Det ses derimod ofte at opfiskning kan bidrage til en øget spredning af signalkrebs. Selvom at folk har gode initiationer og ikke ønsker at sprede signalkrebsen kan det føre til en øget spredning.

Fiskeri af signalkrebs skal derfor ikke ses som et initiativ til beskyttelse af naturen, og hvis man ønsker at fiske signalkrebs for fornøjelsens skyld, skal det ske med stor opmærksomhed på, at de ikke kan undslippe.

Miljøstyrelsen har på den baggrund besluttet at ophæve forsøgsordningen for erhvervsmæssig udnyttelse af signalkrebs, der har været gældende i 2018-2019. Det er derfor ikke længere lovligt at sælge levende signalkrebs.

Læs mere om bekæmpelse af signalkrebs