Kinesisk uldhåndskrabbe

Udbredelse

Kinesisk uldhåndskrabbe stammer oprindeligt fra Østasien. I Europa er den første gang registeret i 1912 i det nordlige Tyskland og er siden spredt til andre dele af Europa. I Nordamerika er den ligeledes udbredt både på vest- og østkysten. Spredningen til Europa fra Østasien menes at være sket ved udtømning af ballastvand indeholdende krabbelarver.

Er arten i Danmark?

I Danmark er krabben første gang registeret i 1927. Krabben har etableret sig i flodsystemer i Tyskland blot 100 km fra Danmark. Enkelte individer er fundet over hele landet.

Arten er ikke ualmindelig i Danmark, og er fundet adskillige steder i landet. Arten kan spredes let, da krabbelarver- og yngel kan føres langt med vandstrømme, og krabber kan også sprede sig via åer og vandløb.  

På kortet kan du se artens udbredelse i EU

Udseende

Det mest karakteristiske kendetegn for kinesisk uldhåndskrabbe er de to store, ensartede kløers kraftige behåring. De voksne krabber har en skjoldbredde på mellem 34-100 mm. Hos unge krabber er skjoldbredden under 34 mm. 

Farven på krabbeskjoldet varierer fra gul til brun, men kan også være lilla i farven. Langs skjoldet er der fire pigge og ti ben, der er dobbelt så lange som skjoldbredden. En fuldvoksen krabbe med et 10 centimeter bredt skjold kan dermed blive i alt 50 centimeter bred fra den ene benspids til den anden. 

Forvekslingsmuligheder

Små eksemplarer af uldhåndskrabben kan forveksles med almindelig strandkrabbe ( Carcinus maenas ), der findes overalt i danske have. Uldhåndskrabbens skjold er dog mere firkantet, hvor almindelig strandkrabbe har et udpræget femkantet skjold, der er bredere, end det er langt. 

Levevis

Kinesisk uldhåndskrabbe lever ca. 90 procent af sit liv i og omkring ferskvand, i floder, åer og søer. Den foretrækker lav salinitet, høje flodbrinker typisk bevokset med søgræs og lignende vandplanter, lav vanddybde og høj vandgennemstrømning. Den kan leve inden for et stort temperaturområde og har endvidere evnen til at overleve i forurenet vand.

Krabben lever i ferske vande, indtil den er kønsmoden (efter 1-5 år). Når den er kønsmoden, vandrer den mod havet og parrer sig i estuarier. Parringen foregår i efterår og tidlig vinter. Hver hunkrabbe kan producere mellem 200.000-750.000 æg på en sæson. Hunnen opbevarer æggene, indtil de er klækket. Æggene klækkes i det tidlige forår. De voksne krabber dør som regel, når parringssæsonen er slut.

Larven fra ægget gennemgår en række udviklingsstadier i estuariet og på åbent hav. I begyndelsen af sommeren føres larverne tilbage i estuariet, hvor det sidste larvestadie foregår, og en juvenil krabbe udvikles. Den juvenile krabbe vandrer med tiden op i ferske vande og udvikler sig efterhånden til en voksen krabbe.

Artens naturlige føde er alger, småfisk, rejer, muslinger, vandinsekter og orme.

Hvorfor uønsket

Arten er blandt de 100 mest invasive arter i verden, da den i høj grad er i stand til at udkonkurrere lokale arter blandt andet fordi, den er særdeles hårdfør.

I nogle lande har man oplevet en decideret masseinvasion, hvor arten under særligt gunstige forhold er eksploderet i antal og har forårsaget skader ved at blokere vandløb og vandfiltre og ved at skabe erosion i flodbanker, når krabben graver sig ind i kanterne af floderne.

I 2005 blev de økonomiske konsekvenser af krabbes tilstedeværelse i Tyskland estimeret til at løbe op i cirka 80 millioner Euro.

Status for bekæmpelse

Arten optræder foreløbig som enkeltindivider, der bør bekæmpes, når de observeres.

Læs om bekæmpelse af kinesisk uldhåndskrabbe