Udseende
Den galiziske sumpkrebs adskiller sig fra den hjemmehørende flodkrebs ved at dens kløer er længere i forhold til bredden. Kloen på den galiziske sumpkrebs har lys underside. Arten kan også kendes på, at haleleddenes sider er spidse. Siderne på rygskjoldet er grove og gullige til grønlige i farven. Antennerne er desuden meget lange i forhold til kroppen sammenlignet med de to andre krebsearter.
Levevis
Den galiziske sumpkrebs lever ligesom flodkrebsen i vandhuller, søer, floder og åer. Den tåler brakvand, og forsøg har vist at den begrænsende faktor i brakvand er æggenes overlevelse (kræver under 7‰), mens de voksne individer tåler op til 21‰. Arten er desuden tolerant over for temperaturskift, uklart- og iltfattigt vand. Den galiziske sumpkrebs er omnivor, men lever primært af bundlevende dyr (op til 97% af føden).
I Danmark regnes den galiziske sumpkrebs for en invasiv art, da den konkurrerer med den hjemmehørende flodkrebs. Den kan desuden overføre krebsepest, men i modsætning til signalkrebsen er den ikke selv resistent, og i den galiziske sumpkrebs naturlige udbredelsesområde truer denne sygdom arten. Den galiziske sumpkrebs er aktiv året rundt.
Ved indsamling af krebs bør det nævnes at den galiziske sumpkrebs kan nå længere bagover med sine kløer end flodkrebsen, hvilket man bør være opmærksom på hvis krebsene indsamles med hånden, for eksempel under dykning.
Hvorfor uønsket
Denne krebs blev indført levende fra især Tyrkiet til konsum i en periode efter krigen, udsat og etableret i en del småvande, men også i Furesøen. Kan fortrænge den hjemmehørende Flodkrebs.