Lys skivevandkalv

Graphoderus bilineatus

Udbredelse

Lys skivevandkalv er fundet en del steder fra det østlige Vestjylland og videre østpå i Danmark. Den har sin nordvestlige grænse i Danmark. Nyere undersøgelser tyder på en stor tilbagegang og den er kun konstateret på Bornholm, i Nordsjælland og i Østjylland siden 1990.

Udseende

Den voksne, mellemstore bille er gullig med sortbrune tegninger på oversiden. I Danmark findes der 3 andre arter, der ligner den meget. Den voksne bille bliver 12-16 mm lang, larven bliver omkring 28 mm lang.

Føde

Dens føde er ikke nærmere kendt. Larverne lever formodentlig af små krebsdyr, mest dafnier. Det er derfor vigtigt, at levestederne har store bestande af dafnier.

Levevis

Lys skivevandkalv lever i søer med rent vand, der er klart eller brunt (humusfarvet), og hvor solen kan skinne ned på vandfladen. Det kan både være naturligt opståede søer og kunstige søer f.eks. tørvegrave. Den kan leve i moderat surt vand, men søen skal være mindst 1 m dyb på det dybeste sted, og en del af den skal være fri for tæt plantevækst. I kanten skal der være en lav, åben sumpbevoksning af f.eks. star, hvor solen kan skinne ned og varme vandet op. I søen må der gerne stedvis være vandplanter på bunden.

Flere steder findes lys skivevandkalv i samme sø eller vandhul som  bred vandkalv .

Som andre vandkalve skal den med mellemrum op til overfladen for at forny sin beholdning af luft under dækvingerne.

Flyvende biller er ikke iagttaget i Danmark.

Udviklingen fra æg over larve til puppe varer 2-2½ måned og finder sted fra maj til oktober, men afhænger af temperaturen i vandet. Larven lever antageligt de samme steder som den voksne bille. Den skal sikkert som andre larver af større vandkalve med jævne mellemrum op til overfladen for at forny sin luftbeholdning gennem spidsen af bagkroppen, hvor der sidder nogle åndehuller, kaldet spiraklerne.

Forpupningen sker sandsynligvis som hos andre vandbiller. Den forpupper sig på land. Her laver larven sig en puppehule, enten i løs jord eller under et tæt dække af plantedele.

Naturlige fjender

Larverne ædes af ænder og fisk.

Trusler

Lys skivevandkalv trues af:

  • stor tilførsel af næringsstoffer til levesteder og tilgroning af disse
  • ‘put and take’ fiskeri
  • en tæt bestand af ænder eller fisk, som er en trussel overfor larverne

Læs mere om lys skivevandkalv

Håndbog om dyrearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. DMU 2007  

Vidste du...?

Æggene af lys skivevandkalv lægges i hule plantestængler over vand overfladen. Forpupning af larven sker i en hule på land. Lys skivevandkalv bliver ca. 15 mm lang.

Sådan er arten beskyttet

Habitatdirektivets bilag II + IV   
Bern-konventionens liste II  
Fredet
Rødlistet

Lys skivevandkalv er fredet. Den må ikke samles ind eller slås ihjel. Dens levesteder er beskyttede efter  § 3 i naturbeskyttelsesloven .

Lys skivevandkalv er beskyttet iIfølge EF-habitatdirektivet . Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges. Desuden skal der laves særlige bevaringsområder for den i alle landene i EU. I Danmark er der udpeget to EU-habitatområder for den.

Hvad kan hjælpe arten?

Man kan hjælpe arten ved at fjerne træer, buske og høj tæt rørsump, da bevoksningerne kan skygge søen og dens øvrige vegetation og derved forringe opvækstmulighederne for lys skivevandkalv.

Det er en forudsætning for forekomst af lys skivevandkalv, at vandet er næringsfattigt og det vil derfor gavne arten, at man begrænser tilførslen af næringsstoffer til søerne.

Lys skivevandkalv er fødeemne for fisk og ænder, og tætte bestande af disse kan være en trussel for bestanden af vandkalve.

Arten er meget sjælden og  etableringen af egnede ynglesøer eller ynglevandhuller i nærheden af de nuværende levesteder vil kunne forbedre billens mulighed for overlevelse på lang sigt.