Udbredelse
Harlekinmariehønen er hjemmehørende i Østasien, men har etableret sig i USA og siden 2001 også i store dele af Europa.
Den blev første gang fundet på friland i Danmark i 2006 og er fundet i Københavnsområdet i 2007. På Fyn, Møn og i Sønderjylland er der gjort spredte fund af voksne individer.
Udseende
Harlekinmariehønen er 5-8 mm lang. Den er tydeligt kuplet i formen og set fra oven er den mere rund end de fleste danske arter af mariehøns af samme størrelse.
Arten er yderst variabel i udseende. Den findes i en række farvevariationer: Den hyppigst forekommende farvetype er den røde form ( f. succinea ), som er kendetegnet ved at have 0-19 sorte pletter, og i sorte former med 2 ( f. conspicua ), 4 ( f. spectabilis ) eller 12 ( f. axyridis , sjælden) orange-røde pletter. Der er stor variation i placeringen af pletterne hos de forskellige typer.
Karakteristisk for arten er, at den har et hvidt forbryst, hvorpå der oftest er en sort tegning af form som et M. De sorte former har altid hvide sider på forkroppen, hvilket ikke ses hos andre sorte mariehønsarter. Harlekinmariehøns har oftest brune ben, og altid brune fødder.
Larven kan kun bestemmes med sikkerhed i de sidste larvestadier. I sidste larvestadium er den 7-11 mm lang. Den er sort med to længdegående orange striber på ryggen. Dens børster er sorte og orange. Hos harlekinmariehøne er puppen 6-8 mm lang og kan være alt fra gulrød til næsten sort.
Forvekslingsmuligheder
Harlekinmariehøne kan forveksles med flere andre mariehønearter på grund af den store variation i farvetegningerne.
Den røde form kan forveksles med andre mariehøner med orange-røde dækvinger såsom: den 7-plettede mariehøne ( Coccinella septempunctata ), der altid er rød med 7 sorte pletter placeret i samme position, som ikke ses hos harlekinmariehøns; den 2-plettede mariehøne ( Adalia bipunctata ), der dog kun er ca. halvt så stor; den øjeplettede mariehøne ( Anatis ocellata ), der er rød med 15 sorte prikker, men i modsætning til harlekinmariehøne og andre danske mariehøns, har de sorte pletter en gullig-hvid ring omkring sig.
Den stribede mariehøne ( Myzia oblongoguttata ) er også en forvekslingsmulighed, men den er en mere oval i formen end harlekinmariehøns og dækvingerne er rødbrune med lyse, aflange pletter.
Sorte mariehøns med røde pletter er altid mindre (3-5 mm) end harlekinmariehønen.
Føde
Både voksne og larver af harlekinmariehønen lever af bladlus og andre insekter, heriblandt andre mariehønearter. Harlekinmariehønen æder med stor appetit bladlus om sommeren – til glæde for haveejere og økologiske landmænd.
Levevis
Harlekinmariehønen foretrækker at overvintre inden døre, i modsætning til de fleste andre arter af mariehøns, der overvintrer under bark, sten og græs, forklarer seniorforsker Tove Steenberg fra Skadedyrlaboratoriet. Arten overvintrer i voksenstadiet. Dens aktivitetsperiode er fra april til november/december. Arten trives tilsyneladende næsten overalt, dog oftest i byområder. Den lever på alle slags planter, hvortil bladlus og anden føde er tilknyttet.