Eremit

Udbredelse

Et fund gjort i Østjylland i 1886 tyder på, at eremitten har været udbredt i store dele af landet. Siden 1950 er den kun konstateret på 14 lokaliteter: 5 på Lolland, 5 i Sydsjælland og 4 i Nordøstsjælland. I dag er eremitten meget sjælden og forekommer kun 8-10 steder i gamle løvskove på Sjælland og Lolland.

Udseende

Eremitten er en stor, mørk, ensfarvet bille med et svagt metallisk skær. Den har en rynket, læderagtig overside og udskiller et duftstof med en ruskindsagtig lugt. Den bliver mellem 20 og 35 mm lang.

Føde

Larven æder dødt ved. Muligvis tager den voksne bille slet ingen næring til sig i den korte tid, den lever.

Levevis

Eremitten er et skovinsekt. Den er knyttet til hule træer, hvori den lever ret skjult. Det kan have givet den dens navn: eremit = eneboer. Men den lever ikke nogen tilværelse som eneboer. Der kan være hundredvis af eremitter i ét træ.

Den gennemlever hele sin udvikling fra æg til voksen bille i det smuld, som findes i bunden af et hult træ. Denne udvikling kan også foregå under tyk, løs bark f.eks. på egetræer. Den er fundet ynglende i de fleste arter af danske løvtræer, endda også i nåletræer. Som regel er det i store, flere hundrede år gamle træer, ofte eg eller bøg, som står frit i alléer, skovbryn eller lysninger og kan få sol. Eremitten findes ofte højt oppe i stammen eller i store grene i 10-20 m’s højde.

Meget ofte yngler eremitten i gamle allétræer af lind, elm og kastanje.

De voksne biller kan ses flyve fra midsommer til september. De fleste ses omkring midten af august, siddende ude på de træer, de lever i eller flyvende omkring træerne ofte højt til vejrs.

De er aktive om dagen. Især flyver de rundt, når det er varmt og solrigt, men de kan også sværme i skumringen. Den voksne bille lever ca. 1 måned.

Mange af de voksne biller forbliver inde i træet, hvor parringen også kan foregå.

Parringen finder sted sent på sommeren. De 20-30 æg lægges i træsmuldet eller i sprækker i det hule træ. Larverne forlader æggene efter få uger og begynder at æde af det døde træved. Det udhuler træet yderligere, og til sidst er det levende træ efterhånden blot en tynd skal. Træsmuldet kan efterhånden udgøre mange hundrede liter, og mange andre insekter finder også et levested her. Levestedet kan eksistere i årtier, i et egetræ måske i hundredvis af år.

Larven er mindst 2-3 år om at udvikle sig til en voksen bille. I september vil den fuldvoksne larve danne en kokon af sammenkittet smuld, og her vil den ligge som larve vinteren over. I de tidlige sommermåneder forvandler den sig til puppe, og efter 2-3 uger vil den voksne bille gnave sig ud af kokonen. 

Læs mere om eremitten

Håndbog om dyrearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. DMU 2007

Hvad kan hjælpe arten?

Da eremitlarverne lever af dødt ved, vil det hjælpe eremitten at døde træer og grene ikke fjernes fra skoven, men får lov at blive liggende.

Inden for de områder, hvor eremitten allerede forekommer, vil bevaring af gamle træer med åbenlyse hulheder sikre, at der er egnede levesteder, og at bestanden har mulighed for at vokse i antal og sprede sig over et større areal. Træer med en diameter over 50 cm i brysthøjde er særligt egnede og 300 meter som den maksimale afstand mellem disse træer vil sikre, at spredning til andre værtstræer er muligt.

Det vil også hjælpe eremitten at øge antallet af egnede levesteder, eftersom den kun forekommer få steder i det østlige Danmark. På grund af artens spredningsbiologi er det dog nødvendigt, at de nye potentielle levesteder etableres i nærheden af de eksisterende.

Det vil ligeledes gavne arten, at anden vækst holdes nede omkring de træer, der udgør nuværende levesteder, og omkring træer som vil være egnede. Herved kan træerne udvikles som fritstående store træer.