Bier

Anthophila

Arter

Når man taler om bier, falder tankerne ofte på den kendte honningbi. Men i Danmark kendes faktisk hele 292 forskellige arter af bier, hvoraf over 240 arter er bofaste, vilde og hjemmehørende i den danske natur.

Bierne kan overordnet inddeles i to typer. Der er de sociale bier, såsom honningbier og humlebier, der lever i organiserede samfund med en dronning, arbejderbier og droner. Dernæst er der de enlige bier, som ikke danner samfund, men lever enkeltvist i huller i jorden, i mure eller i træer. Dog kan enlige bier godt danne kolonier, hvor de lever relativt tæt sammen.

 To typer bier

  • Sociale bier som honningbier og humlebier, der lever i små samfund. 
  • Enlige bier som lever enkeltvis.

Der findes i alt 29 arter af humlebier herhjemme, og de fleste er sociale. Derudover er der blandt enlige bier fundet op mod 63 arter af jordbier, 8 arter af vejbier og 35 arter af hvepsebier, 12 arter af murerbier, 17 arter af blodbier samt mange andre små slægter. Alle har vidt forskelligt udseende, leveforhold, livscyklus og fødekilder. En stor del af de vilde arter er truede og i tilbagegang.

Hvad med Honningbien?

Den oprindelige danske honningbi findes ikke længere vildt i den danske natur. På Læsø findes stadig den naturlige nordiske underart, den Brune honningbi (Apis melifera melifera), som her er den eneste honningbi-art der avles.

Honningbier holdes som husdyr i bistader, men de kan godt finde på at sværme og oprette ”vilde” bestande. Det ser man både på Læsø og i resten af landet, men de er bukker hurtigt under for angreb af miden Varroa destructor, som er indført med honningbier fra udlandet.

Du kan læse mere om den Brune Bi her, og om biavl på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Både danske og europæiske biforskere har peget på, at der er en risiko for, at honningbier under visse omstændigheder kan have en negativ effekt på vilde biers bestande. Derfor anbefales det i DCE’s rapport nr. 427, at man foretager en risikovurdering, når man opsætter stader tæt på naturområder, hvor der forekommer truede arter af vilde bestøvere. Der er dog stadig en usikkerhed om problemets omfang.

Du kan læse mere om effekterne af konkurrencen mellem honningbier og vilde bier i rapporterne her:

DCE - Vilde Bestøvende Insekter og Virkemidler

DCA - Forskere evaluerer konkurrencen om fødeplanter mellem honningbier og øvrige bier i Danmark

Føde

Bier indsamler nektar og pollen fra mange forskellige plantearter. Nogle arter er generalister og samler pollen på et meget bredt udvalg af plantearter. Andre er derimod mere kræsne, såkaldte specialister, og har kun én eller meget få planter som fødekilde.

Et eksempel på en specialist, er den smukke Blåhatjordbi (Andrena hattorfiana) som kun samler pollen på planten Blåhat. Et andet og mere sjældent eksempel er Tormentiljordbi (Andrena tarsata), som primært søger føde på Tormentil.

De specialiserede bier er helt afhængige af, at deres respektive værtsplanter findes i et stort antal, og derfor er mange af dem desværre sjældne og meget trængte i den danske natur.

Vidste du...?

Pragtbuksebien har sit navn efter de store, prangende "gulerods-bukser", som assisterer hunnen når den graver sin hule.

Stikker de?

Når man ser en bi, kan det måske indgyde en frygt for at blive stukket. Men i virkeligheden er de vilde bier slet ikke så farlige. I langt de fleste tilfælde er de meget fredelige, især de enlige bier. Det er i øvrigt kun hunnen der kan stikke, men kun hvis man klemmer eller træder på den.

Det er derfor sjældent at blive stukket af de vilde bier. Derimod skal man være mere forsigtig med sociale bier som honningbier og humlebier, da de kan stikke smertefuldt, omend humlebier meget sjældent opfører sig aggressivt, hvis de ikke har en meget godt grund til det.

Trusler

Af de hjemmehørende vilde bier i Danmark vurderes 19 arter at være uddøde i hele landet, og 56 vurderes at være sårbare til kritisk truede. Truslerne mod de vilde bier er mange og varierer fra art til art. Tabet af levesteder og mangel på plads er dog gennemgående de væsentligste årsager til de vilde biers tilbagegang.

Forringelse af de nuværende levesteder er også en alvorlig trussel. Levestederne forsvinder og forringes for eksempel, når åbne habitater som enge og overdrev gror til, fordi de ikke længere bliver afgræsset. En for intensiv afgræsning kan også udgøre et problem, fordi blomster og vilde planter, som er vigtige fødekilder, forsvinder fra landskabet.

De små og fragmenterede bestande af vilde bier er endvidere mere sårbare over for de forskellige trusler.

Hvad kan hjælpe bierne?

De forskellige arter af bier har vidt forskellige fødebehov og værtsplanter, og derfor er der ikke nogen 'one size fits all'-løsning. Men der er nogle vigtige initiativer, som kan hjælpe de vilde bier. Det kan være tiltag på de dyrkede marker, bunker af kvas og sten som man bevidst lader ligger, insektvolde, insekthoteller og lignende.

Disse tiltag hjælper dog oftest mest generalisterne og de mere almindelige bier, og tiltagene er ofte kortvarige. Derfor bør man primært satse på permanente tiltag, hvor man bevarer eller forbedrer værdifulde og blomsterrige naturområder og småbiotoper i landskabet og udlægger mere permanent og sammenhængende natur med gode fødekilder og redemuligheder for de vilde arter.

Du kan læse mere om de anbefalede tiltag for bier og andre vilde bestøvere i DCE's rapport, Vilde Bestøvende Insekter og Virkemidler.