Spidsand

Anas acuta 

Udseende

Spidsanden har fået sit navn pga. dens lange spidse halefjer, som er et godt kendetegn for arten. Desuden kendes hannen let på det brune hoved og den lange hvide hals. Hunnens fjerdragt er lysebrun, hvorfor den ligner mange af de andre andearter. De er forholdsvis store svømmeænder med en længde på 56-66 cm og et vingefang på 80-95 cm.

Udbredelse

Spidsand er almindelig som trækfugl i Danmark. I september-november og igen i marts-april raster flere tusinde spidsænder i Danmark, når de er på træk mellem ynglestederne i Skandinavien og Rusland og vinterkvarterene i bl.a. England og Frankrig. I Danmark er områder som Ringkøbing Fjord, Vadehavet og Ulvshale-Nyord vigtige rasteområder for spidsand. Den forekommer kun som fåtallig ynglefugl i Danmark.

Levevis

Fuglene søger føden på lavt vand i fjorde, vige og på strandenge. Fødeemnerne er typisk frø og rødder fra blomsterplanter samt smådyr som snegle og orme, der lever i tilknytning til vandplanterne. Indimellem fouragerer spidsænderne også på stubmarker, hvor de æder spildkorn.

Læs mere om spidsanden, herunder aktuel bestandsudvikling, på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside

Vidste du...?

Spidsanden findes næsten hele vejen rundt om den nordlige halvkugle – bortset fra Grønland og det nordøstlige Canada.

Hvad kan hjælpe spidsanden?

I nogle rasteområder udledes så store mængder næringsstoffer, at der ofte er masseopblomstring af alger. Algerne skygger vandplanterne væk, og derfor reduceres spidsandens fødegrundlag. En sænkning i niveauet af næringsstofudledningen kan derfor hjælpe spidsand.

Ved eksempelvis at stoppe dræningen af strandenge og ved at lade strandengene afgræsse af kreaturer kan der skabes gode fødesøgningsvilkår for spidsænderne.