Sorthovedet måge

Larus melanocephalus

Udseende

Sorthovedet måge er 37-40 cm lang og har et vingefang på i mellem 94-102 cm. Sorthovedet måge er lidt større end hættemågen, men er kraftigere bygget og har længere ben. Sorthovedet måge er modsat hættemåden en noget lysere fugl, hvis vingeoversider på afstand er nærmest hvide og uden sorte aftegninger på vingespidserne. Sorthovedet måge har en sort hætte, der er større og går længere ned i nakke og på strube. Den har store, hvide pletter ved øjet og et kraftigt rødt næb, røde ben og et kantet hoved der karakteriseret ved en flad pande og isse. Fuglens vinterdragt kendetegnes ved, at hætten  forsvinder og erstattes af en mørk plet bag øjet.

Unge sorthovedet måger ligner markant tegnede unge stormmåger. Forskellen er, at sorthovedet måge er mere kontrastrige på vingernes overside, med brunsort yderhånd, hvid inderhånd og meget lyse store vingedækfjer i kontrast til mørke armsvingfjer. Desuden er vingernes underside helt hvide imens stormmåges er smudsiggrå og plettede. 

Arten kan hybridisere med hætte- og stormmåge. Hybrider har ofte bruntonet hætte.

Læs mere om sorthovedet måge, herunder aktuel bestandsudvikling, på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside

Hvad kan hjælpe den sorthovede måge?

Man kan hjælpe sorthovedet måge ved at undlade at færdes inden for en afstand af ca. 300 meter fra reden i yngleperioden, det vil sige fra april til august.

Føde

Sorthovedet måge spiser hovedsageligt fisk og bløddyr, herunder f.eks. muslinger. I yngletiden spiser den derimod mest insekter, både vand- og landinsekter.

 

 

Udbredelse

Sorthovedet måge er en trækfugl, der ankommer til Danmark i april-maj, og i begyndelsen af efteråret trækker fuglene igen til vinterkvartererne omkring Middelhavet. I 1970 begyndte sorthovedet måge at yngle i Danmark, men i 1980erne og 1990erne ynglede den uregelmæssigt. I de seneste 4-5 år har der ynglet ca. 5 par.