Sortand

Melanitta nigra

Udseende

Sortanden er en mindre dykand, hvor hannen er helt sort bortses fra et lille gult felt på næbbet. Hunnen er lysere og mere brunlig med en mørk kalot på hovedet. De kan forveksles med fløjlsænder, men disse har et hvidt felt på vingen, som sortænder mangler. Sortanden er mellem 44 og 54 cm lang, og har et vingefang på 79-90 cm.

Udbredelse

Sortand yngler ikke i Danmark, men landet er både fældnings- og overvintringsområde for arten. Allerede i sensommeren samles tusindvis af sortænder, i områder som farvandet syd for Læsø, Sejerøbugten og vest for Vadehavet, for at fælde svingfjerene. Ved midvintertid er antallet af sortænder i Danmark omkring 400.000 fugle, og de fleste er at finde i Kattegat eller vest for Vadehavet. I april-maj trækker ænderne nordpå til yngleområderne i bl.a. Vestsibirien.

Levevis

Sortænderne holder oftest til fjernt fra kysterne på lavvandede banker, hvor sandbunden er hård. Her dykker de efter muslinger (hjertemusling og trugmusling) og snegle. Blåmuslinger, krebsdyr og orme indgår også i fødevalget.

I fældningsperioden er sortænderne særligt følsomme overfor forstyrrelser, fordi de ikke kan flyve. Det er derfor vigtigt, at fældningen kan foregå i uforstyrrede områder.

For at et område er egnet som levested, skal der være rigelig forekomst af de foretrukne fødeemner, og det skal være muligt for fuglene at udnytte området uden af blive forstyrret.

Læs mere om sortand, herunder aktuel bestandsudvikling, på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside

Vidste du...?

Sortanden yngler primært ved søer og på tundraen i Nordeuropa, Nordasien og Alaska.

Hvad kan hjælpe sortand?

Man kan hjælpe arten ved at begrænse færdslen (sejlads, fiskeri m.v.) i fældningsområderne i juli til midten af september og i de vigtigste dele af fødesøgningsområderne fra midten af september til første maj.