Skarv

Phalacrocorax carbo

En plan for skarven

Siden 1980 har skarven været fredet i hele Europa i henhold til EF's direktiv om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder.

Fredningen har været vellykket. Skarven har idag bredt sig til en række lande i Europa, hvor den ikke har ynglet i mange år, og antallet af skarver er vokset, så der i dag er en livskraftig bestand i Vesteuropa, hvor fuglen for få årtier siden var tæt på grænsen til udryddelse. Men den øgede bestand har lokalt skabt problemer særlig for det kystnære fiskeri.

Derfor blev der i 1992 for først egang udarbejdet en forvaltningsplan for skarven i Danmark. Den seneste udgave af Forvaltningsplan for skarv er fra 2022, og med forvaltningsplanen er der opstillet klare retningslinier for skarvforvaltningen.

Der må ikke drives jagt på skarven i Danmark. Det forbyder EF's fuglebeskyttelsesdirektiv, men der kan gives tilladelse til regulering af skarver, hvis de gør omfattende skade.

Enhver reguleringstilladelse forudsætter dog, at man først har forsøgt at afværge skaderne på anden måde, f.eks. ved hjælp af skræmmeskud. Mulighederne for regulering er beskrevet i detaljer i forvaltningsplanen fra 2022.

Miljøstyrelsen har udarbejdet den seneste forvaltningsplan og har det administrative ansvar for regulering af skarv, mens Naturstyrelsen behandler ansøgningerne om reguleringstilladelse og har ansvaret for kontrol med reguleringsindsatsen.

Udbredelse

Skarven er udbredt over det meste af verden og forekommer i Europa, Asien, Afrika, Oceanien, Grønland og det østligste Nordamerika. I år 2002 var der 47 skarvkolonier i Danmark med tilsammen ca. 41.000 ynglepar. Den største koloni med over 4.000 reder findes ved Toft Sø i Nordjylland. Den samlede danske ynglebestand af skarv syntes at være stabiliseret på omkring 40.000 par, men har herefter oplevet et kollaps. Der er idag næppe over 30.000 par, måske så få som 25.000 par.

Hovedparten af de danske skarver tilbringer kun halvdelen af året i Danmark. De ankommer i februar-april og trækker bort igen i august-november for at overvintre i Mellemeuropa og langs Middelhavets kyster. Et skarvpar får normalt 1-2 unger på vingerne i en sæson. Desuden er der altid et antal unge, ikke-ynglende skarver i de danske farvande.

I sensommeren, når skarvbestanden er størst, og fugle fra Sverige, Polen og Tyskland opholder sig i Danmark, anslås det, at der er mellem 250.000 og 300.000 skarver i de danske farvande. Ca. 15-30.000 skarver overvintrer i Danmark. Det er dels danske ynglefugle, dels tiltrækkende skarver fra det øvrige Skandinavien.

I Danmark forekommer to underarter af skarv; mellemskarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og storskarv (Phalacrocorax carbo carbo).

Her findes skarvkolonierne

Skarverne kan ses overalt langs vore kyster, hvor de ofte sidder og holder udkig, tørrer sig eller blot hviler på bundgarnspælene.

Der er særligt gode muligheder - især i forårs- og sommermånederne - for at studere skarvernes levevis og færden i disse større ynglekolonier:

1: Toft Sø (fugletårn) 
2: Vorsø (mulighed for guided tur) 
3: Mågeøerne 
4: Brændegård Sø 
5: Hov Vig (fugletårn) 
6: Bognæs 
7: Holløse Bredning 
8: Møllekrogen i Esrum Sø (fugletårn) 
9: Tyreholm ved Nyord (fugletårn)

Skarver i udlandet  - og længere væk

Når vi taler om skarver i Danmark, taler vi om arten storskarv, og når det gælder ynglefugle den særlige race mellemskarv. Men der findes flere beslægtede arter, hvoraf en enkelt, topskarven, lejlighedsvis ses i Danmark. Andre skarvarter har deres udbredelse i andre verdensdele og kommer aldrig til Danmark ad naturlig vej.

Danmark og Holland har i fællesskab og i samarbejde med en række andre lande udarbejdet en international forvaltningsplan, som de enkelte lande kan anvende som retningsgivende for deres forvaltning af skarven.

Levevis

Skarven findes i Danmark især ved fjorde, lavvandede kyster og større søer og forekommer stort set aldrig på dybere vand end 10 meter og sjældent i stor afstand fra kysten. Rederne anlægges hyppigst i træer, men reder på jorden forekommer almindeligt på ubeboede småøer.

Skarven lever udelukkende af fisk og indtager dagligt 3-400 gram. Dens lange næb er forsynet med en krog på spidsen, der gør den bedre i stand til at holde fast på fangsten.

De fleste danske skarver er trækfugle. De opholder sig i Danmark i yngletiden (marts - oktober) og overvintre ved Middelhavet.

Læs mere om skarven hos Dansk Ornitologisk Forening

Vidste du...?

Da skarvens fjerdragt ikke er vandskyende, kan den ofte ses siddende med spredte vinger for at tørre fjerdragten.

Skarven lever af fisk

Skarver lever udelukkende af fisk og æder hver ca. 400-500 gram fisk om dagen.

Skarven fanger især fisk under 30 cm og først og fremmest de fisk, som forekommer i størst antal og er lettest at fange. Føden varierer meget med årstid og område.

Undersøgelser i en række skarvkolonier i 1992-94 har vist, at skarvernes føde i yngletiden vægtmæssigt var domineret af kun to arter: Ising (45,6%) og torsk (23,8%) efterfulgt af ålekvabbe, ulk, aborre, sort kutling, skrubbe og skalle (ialt 94,2%), medens den antalsmæssigt var domineret af de tre arter hundestejle (22,6%), ising (20,1%) og sort kutling (19,6%) efterfulgt af ålekvabbe, skrubbe, torsk og ulk (ialt 86,3%).

Nogle af disse fiskearter har også betydning for fiskerierhvervet. Især bundgarn har vist sig at være et yndet tag-selv-bord for skarverne. Naturstyrelsen har derfor igangsat forsøg med afværgegarn og ændret udformning af bundgarnene for at mindske den mængde fisk, som skarverne æder eller beskadiger i fiskernes bundgarn.

Skarvkolonien ved Stenholt Mølle

Skarvkolonien kan let betragtes fra landsiden. Sommeren igennem er det et fascinerende syn at betragte de mange, sorte fugle. Redetræerne er helt hvide af skarvens ekskrementer og allerede i stærkt forfald. Mange af de oprindelige, høje redetræer er ikke længere brugbare som redetræer, men skarverne flytter løbende kolonien ved at bygge reder i arealets lave pilebuske og nærtstående træer.

De første skarv indfandt sig ved Esrum sø omkring 1985, og bestanden øgedes kraftigt fra år til år. Hurtigt fandt de et fristed i Møllekrogen i den sydlige del af Esrum sø i ellebevoksningen på den landtange, som skiller den sydvestlige ende af søen fra de gamle tørvegrave vest herfor. Bestanden nåede i sommeren 1992 op på ca. 90.000 skarvdage (d.v.s. 1000 fugle i 3 måneder), men faldt senere til skønsmæssigt 70.000 skarvdage i 1994.

I 1992 startede den første redebygning i kolonien, som dog kun resulterede i nogle ganske få reder. 
Antallet af reder i kolonien har i en årrække ligesom i det øvrige Danmark været faldende, men i 2012 voksede kolonien igen til 505 reder.

Kilde 1996 - 2009: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Skarven lever af fisk. Hver voksen fugl æder ca. 400 gram fisk om dagen. Det skønnes, at skarverne i søen i 1995 fortærede 16 tons fisk. Undersøgelser af gylp fra kolonien har vist at 11 forskellige fiskearter stod på menuen i 1995 der iblandt 6 tons aborrer, 4 tons skaller, 2 tons brasen og godt 1 ton ål. Det skønnes, at skarverne ved Esrum Sø har fortæret 50 – 60 ton fisk i 1999, heraf er en del formentlig hentet i Øresund og Kattegat.

Skarven, som nu bor ved Esrum sø, har levet i Danmark i mere end 7000 år. Knoglerester fra skarver er fundet i køkkenmøddinger fra yngre stenalder omkring 30 steder i Danmark.

Skarven har i århundreder været forfulgt af mennesker, især fiskere og skovejere, fordi den lever af fisk, og fordi dens ekskrementer ødelægger redetræerne. Fra 1870 til 1931 var skarven fuldstændigt udryddet i Danmark. Herefter begyndte den langsomt at vinde indpas. I 1980 blev skarven fredet i Danmark som følge af EF’s fuglebeskyttelsesdirektiv, der også freder fuglen i overvintringsområderne i Syd-Europa. Herefter steg bestanden voldsomt. I 2001 var der 39.300 ynglepar i Danmark svarende til ca. 30 % af den europæiske bestand af mellemskarv, hvilket giver Danmark en speciel forpligtigelse til at passe på skarven.

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet