En plan for skarven
Siden 1980 har skarven været fredet i hele Europa i henhold til EF's direktiv om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder.
Fredningen har været vellykket. Skarven har idag bredt sig til en række lande i Europa, hvor den ikke har ynglet i mange år, og antallet af skarver er vokset, så der i dag er en livskraftig bestand i Vesteuropa, hvor fuglen for få årtier siden var tæt på grænsen til udryddelse. Men den øgede bestand har lokalt skabt problemer særlig for det kystnære fiskeri.
Der blev derfor i 1992 udarbejdet en forvaltningsplan for skarven i Danmark, som indeholdt en række målsætninger for forvaltningen. Der findes i dag klare retningslinier for denne forvaltning.
Der må ikke drives egentlig jagt på skarven i Danmark. Det forbyder EF's fuglebeskyttelsesdirektiv. Men der kan gives dispensation til at skyde skarver, hvis de gør omfattende skade.
Mellemskarvens træk- og overvintringsområder strækker sig over store dele af Europa, og derfor er det vigtigt, at de europæiske lande samarbejder om, hvordan de behandler skarven.
Endvidere må ejere af faststående fiskeredskaber som f.eks. bundgarn og åleruser samt personer, som fiskeren bemyndiger hertil, og som har jagttegn, uden særlig tilladelse hele året skyde skarver indtil 500 meter fra redskaberne; blot disse er placeret mindst 1 km. fra den nærmeste skarvkoloni. I havbrug og dambrug samt lystfiskersøer under 5 ha. må skarven også skydes hele året uden særlig tilladelse. Der kan også gives dispensation til at bortskræmme skarver ved at skyde enkelte fugle, hvor de forsøger at etablere nye ynglekolonier. I nye kolonier etableret på jorden kan der også gives dispensation til at smøre æggene med paraffinolie, så de ikke klækkes.
For at skyde skarver efter de nævnte regler er det en betingelse, at skaderne har været forsøgt afværget på anden måde, f.eks. ved hjælp af skræmmeskud.
Det er Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, som har udarbejdet forvaltningsplanen, og som giver dispensationer.
Udbredelse
Skarven er udbredt over det meste af verden og forekommer i Europa, Asien, Afrika, Oceanien, Grønland og det østligste Nordamerika. I år 2002 var der 47 skarvkolonier i Danmark med tilsammen ca. 41.000 ynglepar. Den største koloni med over 4.000 reder findes ved Toft Sø i Nordjylland. Den samlede danske ynglebestand af skarv syntes at være stabiliseret på omkring 40.000 par, men har herefter oplevet et kollaps. Der er idag næppe over 30.000 par, måske så få som 25.000 par.
Hovedparten af de danske skarver tilbringer kun halvdelen af året i Danmark. De ankommer i februar-april og trækker bort igen i august-november for at overvintre i Mellemeuropa og langs Middelhavets kyster. Et skarvpar får normalt 1-2 unger på vingerne i en sæson. Desuden er der altid et antal unge, ikke-ynglende skarver i de danske farvande.
I sensommeren, når skarvbestanden er størst, og fugle fra Sverige, Polen og Tyskland opholder sig i Danmark, anslås det, at der er mellem 250.000 og 300.000 skarver i de danske farvande. Ca. 15-30.000 skarver overvintrer i Danmark. Det er dels danske ynglefugle, dels tiltrækkende skarver fra det øvrige Skandinavien.
I Danmark forekommer to underarter af skarv; mellemskarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og storskarv (Phalacrocorax carbo carbo).
Her findes skarvkolonierne
Skarverne kan ses overalt langs vore kyster, hvor de ofte sidder og holder udkig, tørrer sig eller blot hviler på bundgarnspælene.
Der er særligt gode muligheder - især i forårs- og sommermånederne - for at studere skarvernes levevis og færden i disse større ynglekolonier:
1: Toft Sø (fugletårn)
2: Vorsø (mulighed for guided tur)
3: Mågeøerne
4: Brændegård Sø
5: Hov Vig (fugletårn)
6: Bognæs
7: Holløse Bredning
8: Møllekrogen i Esrum Sø (fugletårn)
9: Tyreholm ved Nyord (fugletårn)
Skarver i udlandet - og længere væk
Når vi taler om skarver i Danmark, taler vi om arten storskarv, og når det gælder ynglefugle den særlige race mellemskarv. Men der findes flere beslægtede arter, hvoraf en enkelt, topskarven, lejlighedsvis ses i Danmark. Andre skarvarter har deres udbredelse i andre verdensdele og kommer aldrig til Danmark ad naturlig vej.
Danmark og Holland har i fællesskab og i samarbejde med en række andre lande udarbejdet en international forvaltningsplan, som de enkelte lande kan anvende som retningsgivende for deres forvaltning af skarven.
Levevis
Skarven findes i Danmark især ved fjorde, lavvandede kyster og større søer og forekommer stort set aldrig på dybere vand end 10 meter og sjældent i stor afstand fra kysten. Rederne anlægges hyppigst i træer, men reder på jorden forekommer almindeligt på ubeboede småøer.
Skarven lever udelukkende af fisk og indtager dagligt 3-400 gram. Dens lange næb er forsynet med en krog på spidsen, der gør den bedre i stand til at holde fast på fangsten.