Skarv

Phalacrocorax carbo

Udseende

Skarven er mellem 84-90 cm høj og kan veje 2,6 – 3,7 kg. Uden for yngletiden har de voksne fugle helt sort fjerdragt, men i yngletiden har de en hvid lårplet, hvide fjer øverst på halsen og et hvidt parti ved struben. De fleste ungfugle har lys bug.

Levevis

I Danmark yngler skarven især ved fjorde, lavvandede kyster og større søer. Rederne anlægges hyppigst i træer og buske, men reder på jorden forekommer almindeligt på småøer, hvor der ikke er landrovdyr.

Skarven lever udelukkende af fisk, og det daglige indtag varierer fra 2-700 gram. Dens lange næb er forsynet med en krog på spidsen, der gør den bedre i stand til at holde fast på fangsten. Skarven fanger især fisk under 30 cm og først og fremmest de fisk, som forekommer i størst antal og er lettest at fange. Føden varierer meget med årstid og område, men består mange steder navnlig af fladfisk som skrubber og ising. Herudover udgør også torsk, hvilling, sort kutling, ålekvabbe, ål, ulk og ferskvandsfisk typiske fødeemner.

Skarven fisker oftest i lavvandede områder og sjældent på vanddybder over 20 meter. Den kan flyve over lange afstande for at komme til fiskevandet, og det er ikke udsædvanligt, at skarver flyver 20-40 km for at nå fra ynglekolonien eller overnatningspladsen til et egnet fødesøgningssted. Findes der egnede fødesøgningssteder inden for kortere afstand, foretrækker den dog ofte disse.

Udbredelse

Skarven er udbredt over det meste af verden og forekommer i Europa, Asien, Afrika, Oceanien, Grønland og det østligste Nordamerika. I Danmark forekommer to underarter af skarv: Mellemskarv (Phalacrocorax carbo sinensis), der yngler i Danmark, og storskarv (Phalacrocorax carbo carbo), der optræder som trækgæst. Der findes desuden flere beslægtede arter, hvoraf en enkelt, topskarven, lejlighedsvis ses i Danmark. De øvrige skarvarter har deres udbredelse i andre verdensdele og kommer ikke til Danmark ad naturlig vej.

De fleste skarver, der yngler i Danmark, er trækfugle. De opholder sig i Danmark i yngletiden og overvintrer i Mellemeuropa og ved Middelhavet. De fleste ankommer hertil i marts-april og trækker bort igen i september-oktober. 

Antallet af ynglepar lå stabilt omkring 39.000 par i perioden fra 1993 til 2006. Herefter gik antallet tilbage og nåede et lavpunkt på 25.000 par i 2013. Siden 2014 har bestanden dog ligget stabilt på 30.000 – 33.000 ynglepar. I 2022 blev antallet opgjort til 30.266 ynglepar, og der ynglede skarv 83 forskellige steder i Danmark.  

Ud over de skarver, der yngler i Danmark er der også skarver, som trækker til og igennem Danmark. Skarver fra udlandet kommer til de danske farvande mellem juli og november. Det største antal kommer fra Sverige, Nordtyskland og Norge, og hovedparten trækker til og gennem Danmark i september-oktober-november. Et større antal skarver fra Norge og i mindre omfang fra Sverige og Nordtyskland overvintrer i de danske farvande. Trækobservationer tyder på, at mange af de udenlandske skarver, der har overvintret eller er på gennemtræk i foråret, forlader Danmark mellem 20. marts og 20. april.

Forvaltningsplan for skarv (2022)

Læs mere om skarven hos Dansk Ornitologisk Forening

Vidste du...?

Da skarvens fjerdragt ikke er vandskyende, kan den ofte ses siddende med spredte vinger for at tørre fjerdragten.

Her findes skarvkolonierne

Skarverne kan ses overalt langs vore kyster, hvor de ofte sidder og holder udkig, tørrer sig eller blot hviler på bundgarnspælene. De bedste muligheder for at se skarv er i nærheden af ynglekolonierne.

Kilde: DCE, Aarhus Universitet

Fredning og forvaltning

Siden 1980 har skarven været fredet i henhold til EU's direktiv om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder, også kaldet fuglebeskyttelsesdirektivet. Der må derfor ikke drives jagt på skarv i Danmark.

Fredningen har været vellykket. Skarven har i dag bredt sig til en række lande i Europa, hvor den ikke har ynglet i mange år. Antallet af skarver er vokset, så der i dag er en livskraftig bestand i Vesteuropa, hvor fuglen for få årtier siden var tæt på udryddelse.

Den øgede bestand kan lokalt skabe problemer særlig for det kystnære fiskeri, og derfor er det i Danmark muligt at få tilladelse til regulering af skarv, hvis den skader fiskeriet eller sårbare fiskebestande. Det er beskrevet i Forvaltningsplan for skarv, som udkom første gang i 1992. Den seneste udgave er fra 2022 og udarbejdet af Miljøstyrelsen.