Sædgås

Anser fabalis

Udseende

Sædgåsen minder meget om kortnæbbet gås og grågåsen, men til forskel har sædgåsen både orange ben og orange næb. Desuden kan den genkendes i flugten på dens mørkere vinger.

Udbredelse

I Danmark forekommer sædgås kun som trækfugl. Trækgæsterne kan inddeles i to trækbestande, nemlig de sædgæs der trækker til Nordvestjylland på vej til vinterkvarterene i England, og de gæs der er på vej til vinterkvartererne i bl.a. Holland, som gør ophold i den østlige del af Danmark. I milde vintre bliver mange af sædgæssene dog i Danmark. I Nordvestjylland ankommer fuglene i begyndelsen af oktober, mens fuglene på Øerne først ankommer i december. I marts raster sædgæssene igen i Danmark, inden de flyver nordpå til ynglestederne, der strækker sig fra det nordlige Skandinavien til Vestsibirien.

Levevis

Der er forskel mellem de to danske bestande med hensyn til fødevalget. Gæssene i Nordvestjylland fouragerer primært på marker med kulturgræs og vintersæd, eller hvor der er spildroer og spildkartofler, mens sædgæssene i den østlige del af landet primært søger føde på marker med vintersæd.

Sædgåsen kræver søer fjorde og lavvandede kyster, som er uforstyrrede, så de kan overnatte her i fred.

Læs mere om sædgås, herunder aktuel bestandsudvikling, på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside

Vidste du...?

Sandsynligvis på grund af dræning og opdyrkning af enge og moser, hvor sædgæssene tidligere søgte deres føde, har fuglene ændret deres fødevaner, så de nu også får en stor del af føden fra dyrkede arealer.

Hvad kan hjælpe arten?

Ved at lade enge i nærheden af rastepladserne afgræsse eller ved at holde vegetationen nede ved høslæt kan fødesøgningsmulighederne for sædgås gøres optimale.

Man kan også hjælpe sædgås ved at begrænse færdslen på overnatningspladserne.