Udseende
Ravnen er vores største kragefugl (familie) og er samtidig den største spurvefugl (orden). Den er større end en musvåge.
Fjerdragten er kulsort, vingefanget 120 - 150 cm og længden 56 - 69 cm. Vægten 800 - 1.500 g. Halen er lang og kileformet. Det sorte, letbøjede næb er meget kraftigt og ligesom fødderne sort.
Flyver hurtigt og ligner, når den kredser på plane, let sænkede vinger, er stort, sort kors.
Stemmen er med det vidtlydende, groft skurrende "rrårk", der har metallisk klang, meget karakteristisk. Men den har også andre lyde. Bl.a. når den om foråret viser "forårsfornemmelser" med nogle ejendommelige, klare, klukkende og knækkende lyde.
Muligvis pga. tidligere tiders skånselsløse forfølgelse er ravnen en meget sky og vagtsom fugl.
Udbredelse
Standfugl. I Danmark mest talrig i det sydlige og østlige Jylland samt på Fyn, men findes også på Sjælland og på Bornholm. Yngler i øde skove, i bjerge og ved kystklipper på stejle, utilgængelige og afsides beliggende steder. I Danmark mest i gamle løvtræer, men undtagelsesvis også i nåletræer.
Var indtil midten af 1800-tallet almindelig i hele landet, men blev efter midten af 1800-tallet forfulgt. Årsagen hertil var dels dens skadelighed på vildtet, dels overtro. Man troede, at ravne stod i forbindelse med de onde kræfter/magter. En overtro der måske går tilbage til tiden før kristendommen, hvor arten ifølge myterne var knyttet til Odins to ravne, Hugin og Munin.
Desuden var den upopulær pga. dens natur som ådselsæder.
I 1950 var arten næsten udryddet og bestanden nede på kun 16 par. Men efter totalfredningen i 1960 har bestanden været i god fremgang og talte i 2011 mere end 1000 ynglepar.
Levevis
Forældrefuglene holder sammen parvist hele året og livet ud. Parforholdet indgås i 3-4 års alderen. Men hannerne kan besøge et andet pars rede og en anden hun, hvis hendes mage er fraværende.
Har store revirer/territorier, hvor de drager parvist om og bygger flere reder, som de veksler imellem fra år til år. Forsvarer aggressivt deres territorium mod andre ravne.
Den store rede placeres i en grenkløft (eller på en utilgængelig klippehylde, undertiden i store tårne) højt i træernes kroner. Den bygges af meget store grene og med et indre lag af kviste, rødder, mudder og bark og fores med uld og græs.
Tidligt om foråret lægges 4-7 bleg-blågrønne æg med brune pletter. Rugetiden varer 21 dage og opfostringen af ungerne 35-40 dage. Hunnerne udruger ungerne; men hannen kan lægge sig beskyttende over dem. Ungerne fodres af begge forældrefugle. Der opfostres et kuld årligt.
Skønt ravne ofte skændes, er de hengivne overfor deres familier, og ungfuglene bliver sammen med forældrefuglene efter, at de er flyvefærdige.
Parrene yngler enkeltvis, og mens de gamle ravne forbliver i deres territorium året rundt, strejfer ungfuglene omkring i mindre flokke/småflokke.
Som vore øvrige kragefugle overnatter ravnene kollektivt på udvalgte overnatningspladser.