Natugle

Udseende

Natuglen kan beskrives som en mellemstor ugle uden ørefjer, med en længde på ca. 38 cm. Fjerfarven er oftest rødbrun, men kan også være gråbrun. Vingefanget varierer mellem 94-104 cm.

Natuglens klør er skarpe og bruges i jagten på byttedyr, blandt andet til at fastholde byttet.

Næbbet er krumt og skarpt og bruges bl.a. til at holde fast i grene og bark når uglen kravler rundt i træer og buske.  

Som hos de fleste uglearter er hunnen større end hannen, skønt kønnene ser ens ud. Hannen vejer 300-550 gram og hunnen 350-700 gram. 

Levevis

Natuglen holder mest af områder med spredte høje træer og en græsklædt skovbund. Natuglen yngler i huller og sprækker i gamle træer, men benytter også gerne opsatte redekasser.

Natuglen er en udpræget standfugl, og når først territoriet er etableret, forlades det ikke. Faktisk er natuglen så stedfast, at den sjældent bevæger sig mere end omkring 10 km væk fra opvækstområdet. Arten er hovedsageligt aktiv om natten. Om dagen sidder natuglen i sit redehul, redekasse eller på en gren op mod stammen.

Når natugler har dannet par, bliver de sammen resten af livet. Selvom sidespring godt kan forekomme.

Natuglen har som de fleste andre ugler en fantastisk god hørelse og et særdeles godt syn, men de er dårlige til at skelne farver. Natuglens gode hørelse og syn er vigtig i jagten på byttedyr. Natuglen jager hovedsageligt sit bytte ved stand-metoden, dvs. uglen sidder helt stille på f.eks. en gren og holder udkig efter byttedyr. Når uglen ser et byttedyr, sætter den af og svæver lydløst mod føden. Byttet fanges ved et hurtigt stejlt nedslag, hvor vingerne holdes tæt ind til kroppen.

Natuglens ynglesæson løber generelt fra marts til maj-juni måned. Hunnen går hyppigst på æg i midten af marts, men æglægning er observeret allerede i slutningen af februar. Hunnen lægger æggene i et naturligt redehul i gamle træer eller i opsatte redekasser.

Natuglehunnen bestemmer i øvrigt hvor mange æg hun vil lægge, og om hun vil ruge dem ud, ud fra hendes fodringstilstand og vinterens fødemængde. Er føden knap, kan det ikke betale sig at udruge for mange æg, og æggene forlades eller kun 1-2 æg udruges. Normalt lægges der normalt 2-4 æg. Efter en mild vinter og i "gnaver-år" lægges helt op til 5-7 æg, og æggene bliver lagt allerede i februar måned. Ynglende hunner har opbygget store fedtdepoter inden æglægning, således at de vejer mest i slutningen af februar eller starten af marts, mens hannen stort set har den samme vægt året rundt.

Æggene udruges udelukkende af hunnen i løbet af ca. 30 dage, og i denne periode bringer hannen føde til hende, samt to til tre uger efter æggene er klækkede.

Ungerne forlader reden inden de kan flyve, 25-30 dage gamle, og de er først selvstændige og fuldt ud flyvefærdige tre måneder gamle. Det er specielt for natuglen, at ungerne forlader reden inden de kan flyve.

Natugleunger udruges gerne i februar-marts måned og fra marts til maj kan ungerne ses siddende på grene tæt ved træets stamme.

Forskning har vist, at de unger, der bliver udruget tidligst på året, har størst chance for at overleve. Ungerne forlader kassen eller hullet og sætter sig ud på træernes grene, inden de kan flyve. 2 ud af 3 natugleunger dør i løbet af de første 3 – 4 dage. Her er de let bytte for rovfugle, og for ræve hvis de dratter ned. Da natugleungerne ikke kan flyve på det tidspunkt, har de ikke mange chancer for at overleve, hvis de falder ned på skovbunden.

I Nordsjælland er der registreret natugler, der er helt op til 13 år gamle og stadig yngleaktive. 

Hvad kan hjælpe natuglen?

I 2002 indførte statskovbruget Naturnær skovdrift , som bl. a. skal sikre at skoven dyrkes mere naturvenligt og sørge for at flere gamle træer får lov at stå og rådne, så der dannes huller og sprækker i dem. Men indtil der er nok naturlige redehuller i skovene, kan vi hjælpe uglerne ved at opsætte redekasser. 

Natuglens tuden

Natuglens kald betegnes også som "tuden". Begge køn tuder. Hannens tuden består af tre elementer (et element er en sammenhængende lyd i kaldet) og hunnens af fire. Det er dog sjældent, at man hører hunnens tuden, og når det sker, er det ofte i duet med hannen, hvor de skiftevis tuder.

Flere videnskabelige undersøgelser har vist, at hannens tuden har en dobbelt funktion: at afskrække potentiale rivaler (dvs. fremmede hanner) og/eller tiltrække og stimulere hunner (dvs. både hans egen hun og fremmede hunner). Natuglens tuden har dermed samme funktion som andre fugles sang. 

Man har også fundet ud af, at hannerne tuder på hver deres karakteristiske måde. Det gør at natuglerne kan genkende hinanden. 

Ugler i natten

Natuglernes tuden og deres nataktivitet kan have været medvirken til vores opfattelse af ugler som mystiske. Ugler har gennem tiderne ofte været beskrevet i sagn og eventyr. De har været forbundet med begreber som frygt, respekt og beundring. 

Tidligere, hvor natuglen ofte ynglede i kirketårne, blev uglens tuden ofte forbundet med uhygge, død og elendighed. 

Ugler er også blevet kaldt for "visdommens fugl", muligvis på grund af deres generelt store øjne og fremadrettede syn. I nyere tid er myterne om ugler igen kommet til live gennem serien om "Harry Potter". I "Harry Potter" findes magiske ugler, der fungere som postbude. De kan nemlig finde modtageren af brevet, selvom der ingen adresse er skrevet. 

I Mellemøsten betragtes uglen som en dum fugl.