Mørkbuget knortegås

Branta bernicla bernicla

Udbredelse

I Danmark forekommer to underarter af knortegås - den mørkbugede og den lysbugede. Knortegæssene yngler ikke her i landet, men forekommer som trækfugle.Den mørkbugede knortegås raster i Danmark fra september til november og igen fra marts til slutningen af maj, når de er på vej til vinterkvartererne i bl.a. Holland og Frankrig, og når de trækker tilbage til yngle- områderne i Nordsibirien. Vadehavet er den vigtigste rasteplads for knortegæssene.

Levevis

Om efteråret holder knortegæssene hovedsageligt til i Vadehavet, mens de om foråret også er at finde på Tipperne i Ringkøbing Fjord, i det sydfynske øhav og på Læsø. Når vinteren er mild, vil nogle fugle forblive i Danmark vinteren over.

Mørkbuget knortegås lever udelukkende af planteføde, om efteråret især af ålegræs, som de finder på mudderfladerne ved lavvande. Om foråret fouragerer gæssene først og fremmest på strandenge med lav vegetation, hvor de både tager græsser og urter.

Gæssene har kun mulighed for at spise ålegræs, når der er lavvande, og derfor tager de også lavvandsperioderne om natten i brug. Hvis der er gentagne forstyrrelser i disse fødesøgningsperioder, hindres gæssene i at oplagre den store mængde energi, som de har behov for til det lange træk til ynglepladserne højt mod nord.

Vidste du...?

I nogle år ligger isen og sneen så længe på ynglepladserne i Nordsibirien, at mørkbuget knortegås opgiver at yngle.

Hvad kan hjælpe arten?

Ved at lade strandengene omkring rasteområderne afgræsse eller ved at foretage høslæt på engene vil vegetationen være egnet som fødesøgningsområde for mørkbuget knortegås.

Man kan også hjælpe gæssene ved at begrænse færdslen på fourageringssteder, således at de ikke forstyrres i fødesøgningen.

Hvis væksten af vandplanterne i et rasteområde er hæmmet på grund af for store mængder næringsstoffer, vil det kunne hjælpe at mindske udledningen af næringsstoffer.