Udbredelse
Meget almindelig ynglefugl og trækgæst over hele landet. Ankommer med varmen sidst på foråret og varsler sommerens komme. Trækker bort om efteråret og overvintrer i det sydlige Afrika.
Oprindeligt ynglede landsvalen på klippesider og i huler, men lever i dag altid tæt op ad menneskets beboelser, hvor den anbringer sin rede inde i bygninger, f.eks. i udhuse, stalde, lader og garager. I Danmark optræder arten i agerlandet ved gårde og landsbyer, på gårde med husdyrhold, specielt med kreaturer. Men den optræder også som ynglefugl i byer.
Dens foretrukne habitat er det åbne land med lav vegetation, som enge, græsmarker og landbrugsland gerne i nærheden af vand, og ses hyppigt søge føde langs kysterne.
Forekommer talrigt i Sydvestjylland, Himmerland, Thy og Vendsyssel og på Sydvestsjælland. Det kan skyldes, at der her er et relativt udbredt kvæghold. Bestanden er tættest på de økologisk dyrkede landbrug. Når kreaturer er af betydning for landvalen, skyldes det, at de tiltrækker fluer i stort tal.
Ynglebestanden af landsvaler svinger meget fra år til år. Det afhænger bl.a. af vejrforholdene under trækket og i vinterkvarteret. Tørke i vinterkvarteret medfører øget dødelighed og mindre kuldstørrelse det følgende år. Temperaturerne i Alperne under forårs- og efterårstrækket er også med til at regulere bestanden.
Antallet af landsvaler er gået stærkt tilbage i de senere år - 25 % siden halvfjerdserne. Tilbagegangen skyldes bl.a. at svalernes adgang til staldbygninger og udhuse er blevet ringere samt bedre hygiejne i staldene, så det kan være svært for svalerne at finde egnede redepladser. Desuden har den ændrede landbrugsdrift med sprøjtegifte og den øgede korndyrkning i stedet for arealer med græs til kreaturerne ændret fødeudbuddet for svalerne.
Bestanden er aftagende, og arten er i tilbagegang i stort set hele Europa. Ynglebestanden angives til 200.000 - 250.000.
Udseende
Landsvalen er med sit udseende og adfærd indbegrebet af en svale. Den smukke og elegant byggede fugl er let genkendelig på de buede, lange og tilspidsede vinger og den dybt kløftede hale med trådformede og stærkt forlængede, yderste halefjer. Oversiden er blåglinsende sort, undersiden er hvid til gulbrun.
Har blåsort brystbånd samt rustrød strube og pande. Den røde farve er forbløffende svær at se i flugten og på afstand, hvor svalens bryst og hoved blot virker mørke. Hannen har generelt længst og tyndest haleforlængelse.
Længde 17 - 21 cm, vingefang 32 - 35 cm. Vægt 16 - 20 g. Flugten er let og meget graciøs. Flyver hurtigt og kraftfuldt med stærkt vinklede vinger og klippende vingeslag afbrudt af glideflugt, undertiden lavt over jorden og vand. Landsvalen dykker ned fra reden og smutter ud af en åben dør eller et vindue.
Stemme: Kaldet er et livligt, kvidrende "tsvit-tsvit", og sangen er ret kraftig, en hurtig kvidren, der nu og da afbrydes af en tør gnistren, en lang vellydende kvidren og en række knirkende og trillende lyde.
Føde
Jager flyvende insekter, ofte omkring græssende kvæg, men også i større højder overalt i det åbne land, herunder også ved kysten, over søer, åer og moser.
Insektfangsten foregår ofte i en yndefuld glideflugt lavt over jorden eller vandet, og altid i lavere højde end de højt flyvende digesvaler og bysvaler. Men lejlighedsvis ses de fange deres bytte fra mure og planter.
Landsvalernes flugthøjde er vejrafhængig, idet optræk til regnvejr medfører, at insekterne flyver lavere.
I vinterkvarteret udgør årevingede insekter, specielt flyvende myrer, deres vigtigste fødeemne.
Landsvalen drikker ved at stryge lavt over søer og floder og snuppe vand med åbent næb. Fuglen bader på lignende vis ved at dyppe sig i vandet i et kort øjeblik under flugten.