Udbredelse

Knopsvanen opholder sig i Danmark hele året, men sidst på efteråret ankommer desuden trækkende knopsvaner fra bl.a. Polen, Sverige og det østlige Tyskland. Svanerne overvintrer i Danmark og flyver til ynglestederne i februar-marts. I 2000 var der mere end 53.000 overvintrende knopsvaner, især i den østlige del af landet og i Limfjorden. Allerede i slutningen af juni samles et meget stort antal knopsvaner i Danmark for at fælde svingfjerene.

Levevis

De overvintrende knopsvaner opholder sig ved de lavvandede kyster og i fjorde, hvor der er et rigeligt bunddække af vandplanter. Disse områder bruges også i juli-august, hvor svanerne fælder deres svingfjer.

Tidligere var de ynglende knopsvaner i Danmark hovedsageligt at finde ved søer, men på grund af for høje niveauer af næringssalte i søerne har vandplanterne fået dårlige vækstvilkår, og dermed er knopsvanernes fødegrundlag væk. Knopsvanerne yngler derfor overvejende i fjorde og ved lavvandede kyster.

Især i fældningsperioden, hvor svanerne ikke kan flyve, er de meget følsomme over for forstyrrelser.

Knopsvanen lever af vandplanter, især ålegræs og alger som søsalat, der græsses i lavvandede områder. Nogle steder ses knopsvaner dog også græssende på vinterafgrøder.

Læs mere om knopsvane, herunder aktuel bestandsudvikling, på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside

Hvad kan hjælpe arten?

Et kystområde, en fjord eller en sø er kun egnet som levested for knopsvane, såfremt der er tilstrækkelig føde. I eksempelvis Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord er bestandene af overvintrende knopsvaner gået stærkt tilbage, fordi tilførslen af næringsstoffer har hæmmet vandplanternes vækst. Knopsvanen kan hjælpes ved at begrænse udledningen af næringsstoffer på levestederne og ved at bevare uforurenede vådområder.