Udseende
Lille, slank og graciøs og særdeles livlig spurvefugl, der konstant er i bevægelse. Går med nikkende hovedbevægelser, og gør tit udfald efter bytte for derpå at fryse i bevægelsen med kraftigt vippende hale, hvilket har givet vipstjerten dens danske (og engelske) navn.
Sort, grå og hvid fjerdragt og meget lang, slank sort/hvid hale. Længde 16,5 - 19 cm, vingefang 25- 30 cm. Vægt 19 - 27 g. Hannen med sort isse og nakke, som er skarpt afsat mod den blågrå forryg. Hvide vingebånd. Hunnens farvetegninger som hos hannen, men mindre sort i nakken.
Kaldet er med det ivrige 2-3 tonede "tsli-vit", eller "tsi-tsi-litt" let at kende.
Sangen består af svage, enkelte kvidrende toner, vekslende med korte pauser, og høres sjældnere.
Udbredelse
Almindelig ynglefugl og trækfugl i Danmark. Kommer i marts - april og flyver væk igen i september eller oktober måned til Syd Europa eller Nordafrika. I sjældnere tilfælde overvintrer den i Danmark.
Træffes i det åbne land, da den i fødesøgningen foretrækker arealer, hvor den kan se og forfølge sit bytte. Ses hyppigt i agerlandet, på heder, ved bredden af søer og åer, strande, enge og grusgrave, undertiden i mere øde skove og i moser. Den er i vid udstrækning knyttet til mennesket og færdes derfor også nær bebyggelser, i haver og ved møddinger
Den danske bestand blev mere end fordoblet fra midten af 1970`erne til ca. 1990, hvorefter bestanden har været ret stabil. Forklaringen er stabile forhold i vinterkvarteret samt artens tilpasning til det moderne industrisamfund.
Ynglebestanden angives til 100.000 - 150.000 par.
Levevis
Den hvide vipstjert yngler gerne i nærheden af vand. Forekommer ikke i skov eller tæt bebyggede byområder.
Den skålformede rede, der anbringes i hulheder, i stenmure, under broer og tegltage, i ventiler, under drivtømmer, store sten og lignende steder, bygges af tørret græs og fores med blødt materiale, bl.a. dyrehår.
Der lægges 5-7 grålige æg med rødlige platter. Rugetiden tager 13- 14 dage, opfostringen af ungerne 14- 16 dage. Den yngler for det meste 2 gange om året. Begge forældrefugle hjælper til med rugning og opfostringen, hunnen dog mere end hannen.
Vipstjerten er monogam og forsvarer yngleterritoriet.
Samles uden for yngletiden i hundred- til tusindvis på fælles overnatningspladser i rørskove, ved søer og åer eller i træer.
Læs mere om hvid vipstjert, herunder aktuel bestandsudvikling, på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside