Udseende
Fasanen er en stor hønsefugl med lang spids hale. Længden er 53 – 89 cm, vingefanget 80 – 90 cm og de vejer 900 – 1.400 g. Hannen er størst, og har karakteristisk metalskinnende grøn- violetsort hals og hoved med et rødt fjerløst ansigtsparti omkring øjnene. Kroppen er kobberrød/rustfarvet med sorte aftegninger. Hunnen er bedre kamufleret i lyse gråbrune farver med sorte tegninger, og den har lidt kortere hale.
Udbredelse
Fasanen er en almindelig yngle- og standfugl over hele landet. Fasanjagt drives som en forretning på mange godser, hvor der opdrættes mange fugle årligt med henblik på udsætning. I de områder, hvor der er stor tradition for fasanjagt, opretholdes bestanden ofte ved hjælp af fodring og plejetiltag i kulturlandet. Bestanden er tættest i Østdanmark.
Oprindeligt stammer fasanen fra Asien, men den er introduceret til Danmark som pryd- og spisefugl ved hoffet allerede i 1592. I sidste halvdel af 1800-tallet indførtes den mere hårdføre race kinesisk ringfasan i jagtøjemed, som sidenhen har etableret en levedygtig bestand.
Levevis
Fasaner trives bedst i åbent kulturlandskab, hvor marker veksler med læhegn, lunde, moser eller åbne naturtyper, men de er også at finde i skove, parker og haver. De befinder sig mest på jorden, hvor de søger efter føde, og de flyver som regel kun, hvis de bliver presset til det. Om aftenen flyver de dog op i et træ eller lignende for at overnatte.
I foråret bliver hannerne territoriale, og hønerne besøger flere forskellige territorier for at finde den mest attraktive han. Hannen samler flere hunner i et harem. Reden bygges på jorden i skjul af tæt lav vegetation, og der lægges 8-15 æg. Kyllingerne forlader reden sammen med hunnen få timer efter klækningen, for at finde insekter som de kan spise.
Føden består primært af planter som friske grønne skud, frø, korn og bog, men suppleres med insekter, snegle og andre smådyr. Kyllingerne lever i den første tid udelukkende af animalsk føde.