Udseende
Ederfuglen er den største af de danske dykænder med en vægt på mellem 1,2 og 2,8 kg. Længden er på ca. 58 cm, og dens vingefang er 80-108 cm. Ederfugle har en karakteristisk hovedform med en nærmest ret linje fra pande til næb. Den voksne hans fjerdragt er også karakteristisk, med det ferskenfarvede bryst, og det sort/hvide hoved med grøn nakke. Hunnen er, som mange andre hunænder, i brunlige nuancer. Unge hanner ligner til at starte med hunnen, og udvikler i løbet af tre år gradvist den voksne fjerdragt. Derfor ser unge hanner spraglede ud.
Udbredelse
Hvert år overvintrer flere hundrede tusinde ederfugle i Danmark. De ankommer i oktober-november fra yngleområderne nord for Danmark, og trækker nordpå igen i det tidlige forår. Bestanden var på ca. 800.000 omkring 1990, men siden er antallet faldet, og i 2000 blev der kun talt omkring 320.000 ederfugle. Nogle af de vigtigste rasteområder er Vadehavet og farvandet omkring Læsø, Storebælt, Lillebælt og det Sydfynske Øhav. På grund af især fuglekolera er antallet af ynglende ederfugle her i landet gået ned.
Levevis
Ederfugle holder til på fiskeriterritoriet langs kysterne, og i vinteren samles de i flokke til havs. De yngler primært ved de indre farvande, hvor de bygger rede på jorden, og ofte samler sig i kolonier. Når æggene klækkes søger hun og unger ud på vandet, hvor de samles med andre hunner og unger.
Ederfugle kan dykke ned til over 20 meter for at finde føde, men oftest søger de føde på lavere vand. De foretrækker særligt blåmuslinger, men indtager også anden animalsk føde som snegle og krebsdyr.
Læs mere om ederfuglen, herunder aktuel bestandsudvikling, på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside