Udseende
Canadagås er en stor mørk gås med en længde på 90-105 cm og et vingefang på 160-185 cm. Fuglen vejer mellem 4,3 og 5 kg. Både hannen og hunnen er ensfarvet brune med lyst bryst. Næb, hoved og hals er sort, og den har et genkendeligt hvidt trekantet hagebånd. Den kan forveksles med bramgåsen, men denne er betydeligt mindre, har et større hvidt område på hovedet og sort bryst.
Udbredelse
Canadagås stammer oprindeligt fra Nordamerika, men i 1600-tallet blev den indført som prydfugl på godser og i parker i England. I 1930’erne blev den indført i Sverige, Norge og Finland, og alle steder er der i dag en stor ynglebestand.
Kun få par canadagæs yngler i Danmark, men den er almindeligt forekommende træk- og vintergæst. De største forekomster findes i den sydøstlige del af landet, men de ses også på f.eks. Vejlerne i Thy og i Tøndermarsken. Canadagæs forekommer oftest i mindre flokke sammen med svaner og andre gæs, men kan dog ses i flokke på mere end 1000 individer.
Hvorfor er arten uønsket
Canadagåsen anses for at være en invasiv art. Den er på sortlisten, og er generelt uønsket i Danmark. Dette skyldes at den kan hybridisere med de hjemmehørende arter grågås og bramgås, samt at den forvolder stor skade på landbrugsafgrøder.
Læs mere om bekæmpelse af canadagås
Levevis
I Danmark yngler parrene fortrinsvis i næringsfattige ferskvandssøer. Gåsen er meget territorial og aggressiv overfor andre dyr, både i rugetiden og efter klækningen af æggene. Ungerne forlader først forældrene efter forårstrækket, når de vender tilbage til deres fødested.
Arten spiser hovedsageligt plantemateriale, som den får ved at græsse på marker og enge. De spiser i mindre omfang også vandplanter.