Udbredelse
Vrietorn (eller korsved) er udbredt i det tempererede Europa og Vestasien mod nord til det sydlige Skandinavien. I Danmark findes arten hovedsagelig i Østjylland og på Øerne, stort set kun øst for israndslinien.
Udseende
Stor løvfældende busk eller lille træ med opret, senere overhængende vækstform. Vrietorn bliver op til 8 m høj. Kraftige grentorne for enden af skuddene.
Bladene er ovale med rundtakket rand.
Blomsterne er enkønnede og træet er særbo (tvebo), dvs. han- og hunblomster sidder på forskellige individer. Blomsterne grønne med blomstring i juni.
Frugterne er sorte kuglerunde stenfrugter, ca. 1 cm i diameter og indeholder 4 sten, der modnes i september/oktober.
Voksested
Arten er knyttet til kalkrig jordbund, f.eks. moræneler og kridt. Arten er lyskrævende og gror sjældent som underskov. Den er almindeligst i skovbryn, hegn, krat og på overdrev og nyder en fugtig jordbund. Vrietorn ses typisk hist og her i landskabet. Kun enkelte steder ses den i store forekomster. Den er tålsom overfor vind og frost samt hårdfør overfor saltsprøjt.
Anvendelse
Hårdfør mod salt og vind kombineret med krav til kalkholdig jordbund gør arten speciel velegnet til kystnære områder i Østdanmark, f.eks. indplantet i skovbryn. Planten er meget giftig og kreaturer undgår den. Den kan derfor overleve på overdrev hvor der er kreaturgræsning.
Blomster bestøves af bier og sommerfugle. Bærrene ædes af forskellige fugle. Planten er mellemvært for havrens sortrust, og den bør således ikke plantes i nærheden af potentielle havrearealer.
Bær og bark af vrietorn har traditionelt været anvendt hyppigt i folkemedicin. Medicinen, som skulle anvendes i meget små mængder, »skulle rense og bane vejen for et nyt og bedre liv«. Hermed menes, at medicinen kunne rense de indre organer for mange fremmedstoffer. Dog har vrietorn især været brugt som afførringsmiddel. Vrietorn har også kunnet anvendes til at udvinde farvestof af.