Vedbend-Gyvelkvæler har hvide blomster med rødlige striber og bliver op til 50 cm høj.
Den vokser i Københavnsområdet og ved Vordingborg og Odense, men er meget sjælden. Den er indført og snylter på vedbend.
Udbredelse
Vedbend-Gyvelkvæler er kun fundet i anlæg og parker omkring København, i Vordingborg og i Odense. Den er oprindelig indført til Danmark, og de fleste fund regnes for at være planter, der bevidst er sået ud.
Udseende
Vedbend-Gyvelkvæler har en brunlig eller rødlig, kødet stængel med skælformede, rødbrune blade. Den bliver 15-50 cm høj, blomstrer i juni og juli, og blomsterne er hvidgullige og violette på oversiden med rødlige striber.
2 arter af gyvelkvælere i Danmark er indslæbte:
Kløver-GyvelkvælerOrobanche minor , som vokser på Falster, og hvis blomster også er hvidgullige med rødlige striber. Den snylter på arter af kløver og lucerne og er meget sjælden og ustadig.
Berberis-GyvelkvælerOrobanche lucorum , som vokser i Østjylland ved Århus og har rødgule blomster. Den snylter på Almindelig Berberis og er meget sjælden.
En anden art er måske forsvundet:
Bittermælk-GyvelkvælerOrobanche picridi, som snylter på Bittermælk og også er meget sjælden og ustadig.
Levevis
Vedbend-Gyvelkvæler snylter på rødderne af vedbend. Den har ingen bladgrønt og dermed ingen fotosyntese, men får sin næring ved at sende rødder ind i andre planters rødder.
Trusler
Man har ikke kendskab til nogen trusler mod Vedbend-Gyvelkvæler.