Uruguay ludvigia stammer oprindeligt fra det Syd- og Centralamerika, som navnet også antyder. Planten kom til Europa, til Frankrig i 1830 som haveplante, og er siden blevet en af de mest ødelæggende invasive arter i landet. Siden har den spredt sig til mange andre lande i EU. Hvor den vokser, ødelægger planten den lokale flora og fauna og endda hele økosystemer, da den både påvirker vandet kemisk og fysisk.
Udseende og adfærd
Uruguay ludvigia er en flerårig vandplante, der har to voksestadier. I det første stadie har planten glatte stængler og vokser vandret i vandoverfladen eller hen over landjorden. Den sætter rødder ud fra stænglen og bladene er glatte og skiftevist modsatstillede. I det andet voksestadie, når planten bliver ældre, begynder den at vokse vertikalt, med hårede stængler, aflange blade, og den bliver op til 1 m høj. De gule blomster fremkommer enkeltvist på disse oprette stængler. Den vokser oftest i vandløb, søer og grøfter, hvor den foretrækker langsomt strømmende vand, men kan dog også vokse i saltvand langs kysterne i bugter. Den spredes oftest vegetativt med vandstrømme, hvor løsrevne plantestykker er yderst spiredygtige. Uruguay ludvigia er meget robust og tåler en lang række klimatiske faktorer og vandmiljøer. Planten kan fx optage ilt via rødder, der stikker op over jorden eller vandet, hvilket gør den i stand til at vokse i ellers iltfattige miljøer.