Tagrør

Phragmites australis

Udseende

Tagrør er en flerårig græs der kan blive op til 4 meter høj. Strået er glat og har mange knæ. Bladene er grønne med et gråt anstrøg, glatte og op til 40-50 cm lange med en skarp kant. Blomsterstanden er 20-30 cm lang samlet i en top i en brunviolet farve.

På unge skud står bladende lige ud fra strået men med tiden bliver de mere hængende. Om vinteren tabes bladene således at stråene står tilbage med den modnende top. De døde strå kan stå tilbage langt hen på foråret.

Udbredelse og levested

I perioden marts-april springer de nye skud frem fra rodstænglerne. Tagrørene gror langsomt over sommeren og når den fulde længde under blomstring i august. Planten har karakteristiske grove udløbere, der både kan være under- og overjordiske.

Bestande af tagrør danner ensartede bevoksninger, der kan dække over arealer som rørsumpe eller rørskove. Rørskovene har et rigt dyreliv hvor man bl.a. kan finde rørdrum, rørhøg og odder.

Tagrør er udbredt over hele Danmark. Tagrør er knyttet til vand of findes derfor først og fremmest ved søer, åer, strandsumpe og strandenge. Plante kan også vokse på land, men kræver at der er et vandførende jordlag tæt på jordoverfladen. Tagrør kræver næring og trives ikke i sure og næringsfattige søer. Tagrør er meget almindelig i ferskvand, men tåler også salt og kan også findes i nærheden af fjorde og langs kyster med brakvand.

Anvendelse

Tagrør kan anvendes til tækning af tage. Tidligere blev der høstet mange tagrør, da der var mange stråtækte huse. Tagrørens strå bliver høstet efter modning og tørres i bundter. Høsten af tagrørene sker om vinteren, især når sumpen er frosset til.

Læs mere om tagrør:

Felthåndbogen

Naturhistorisk museum

 

Vidste du...?

Tagrør er udbredt over hele Danmark og deruodver findes den overalt i verden, med undtagelse af polerne.

Sådan tages der hensyn til dyr og fugle ved høst af tagrør

 • Langs med og ud mod de åbne vandflader efterlades bræmmer af gamle tagrør. Bræmmerne bør være 10-30 m brede.

• I større, ensartede, høstede områder efterlades firkanter eller striber af tagrør. De bør have en bredde på mindst 10-15 m.

• Yngler der rørdrum, rørhøg eller odder, bør der efterlades en sammenhængende rørskov på mindst 3 ha.

• Generelt bør 10-20% af rørskoven stå tilbage efter høst.

• Et bælte på 10-15 m af den inderste del af rørskoven bør skæres af hensyn til padder og andet dyreliv (’den blå zone’).

• Hvis alle områder med tagrør høstes hver andet eller tredje år, vil man kunne forhindre tilgroning af rørskoven med træer og buske, fx pil.

• De afhøstede rør skal fjernes i løbet af vinteren, inden de første ynglefugle ankommer. Senest 1. marts.

Læs folder om rørhøst og dyreliv