Udseende
Tagrør er en flerårig græs der kan blive op til 4 meter høj. Strået er glat og har mange knæ. Bladene er grønne med et gråt anstrøg, glatte og op til 40-50 cm lange med en skarp kant. Blomsterstanden er 20-30 cm lang samlet i en top i en brunviolet farve.
På unge skud står bladende lige ud fra strået men med tiden bliver de mere hængende. Om vinteren tabes bladene således at stråene står tilbage med den modnende top. De døde strå kan stå tilbage langt hen på foråret.
Udbredelse og levested
I perioden marts-april springer de nye skud frem fra rodstænglerne. Tagrørene gror langsomt over sommeren og når den fulde længde under blomstring i august. Planten har karakteristiske grove udløbere, der både kan være under- og overjordiske.
Bestande af tagrør danner ensartede bevoksninger, der kan dække over arealer som rørsumpe eller rørskove. Rørskovene har et rigt dyreliv hvor man bl.a. kan finde rørdrum, rørhøg og odder.
Tagrør er udbredt over hele Danmark. Tagrør er knyttet til vand of findes derfor først og fremmest ved søer, åer, strandsumpe og strandenge. Plante kan også vokse på land, men kræver at der er et vandførende jordlag tæt på jordoverfladen. Tagrør kræver næring og trives ikke i sure og næringsfattige søer. Tagrør er meget almindelig i ferskvand, men tåler også salt og kan også findes i nærheden af fjorde og langs kyster med brakvand.
Anvendelse
Tagrør kan anvendes til tækning af tage. Tidligere blev der høstet mange tagrør, da der var mange stråtækte huse. Tagrørens strå bliver høstet efter modning og tørres i bundter. Høsten af tagrørene sker om vinteren, især når sumpen er frosset til.