Udbredelse
Syrenen er hjemmehørende i Sydeuropa på Balkan og Lilleasien. I Danmark er den indført som prydplante og forvildet. Den findes nu overalt i landet. Både som have- og hegnsplante. På Syd- og Vestfyn er syrenen karakteristisk for det kulturhistoriske landskab, hvor den blev plantet omkring år 1800.
Udseende
Syren er en middelhøj busk, sjældent over 6 m. Vækstformen er opret med relativ få sidegrene. Unge skud er grålige og glatte. Ældre bark bliver grålig og furet. Bladknopperne er modsatte, glatte og ægformede.
Bladene er ovale eller hjerteformede, helrandede, glatte og noget stive.
Syrenen blomstrer i juni. Blomsterne er hvide eller violette og stærkt duftende. Blomsterne er tvekønnede. De er samlede i store endestillede klaser.
Frøene bæres i brune, aflange kapsler, der modnes i august. Hver kapsel er ca. ½-1 cm lang.
Voksested
Syrenen er lyselskende. Den kan vokse på stort set alle jordtyper fra mager sandjord til næringsrig muld, men dog trives den ikke på vandlidende jorde. Den formerer sig let både ved rodskud og frø. Den er hårdfør overfor såvel vind, saltsprøjt som vårfrost.
Anvendelse
Syrener er meget vindfaste, og skønt de ikke kan modstå en åben vestlig blæst, er de velegnede som indplantning i læhegn. På mere udsatte jorde i Vestjylland trives syrenen derfor bedst i læ. Blomsterne tiltrækker bestøvende insekter og frøene ædes af småfugle. Syren tåler gerne beskæring og nedskæring og kan derfor også anvendes i tætte hegn. Den danner gerne rodskud og aflæggere.
Syrenen anvendes meget som prydbusk i haver og parker. Der findes forskellige arter og sorter af syren, som er anvendt i Danmark. Træ af syren har traditionelt fundet anvendelse til finere møbler og kunsthåndværk.