Spydbladet pileurt er en énårig hurtigvoksende og tornet slyngplante, der overvokser og skygger for andre planter. Den stammer oprindeligt fra Asien, hvor den i århundreder er blevet brugt til medicin. I USA blev den introduceret via planteskoler, og sidenhen har den spredt sig til naturen og betragtes i dag som invasiv.
Udseende og voksested
Spydbladet pileurts stængler er rødlige med nedadvendte torne eller pigge, som også findes på bladene. De lysegrønne blade er formet som en ligesidet trekant, og på stænglen forekommer ofte markante skålformede blade, der kaldes ocrea. Fra disse ocrea vokser blomsterne og senere frugterne ud. Blomsterne er små, hvide og uanseelige, mens frugterne antager en flot blå farve med et rødsort frø indeni. Spydbladet pileurt findes ofte i vejgrøfter, skovbryn, krat, enge og andre områder, der ofte slås. Planten foretrækker relativ våd jord, men den kan også vokse, hvor der er tørt. Spydbladet pileurt er selvbestøvende og sætter frugt fra juni til oktober. En enkelt plante producerer normalt syv til 40 frø per sæson. Frøene spredes ofte via vandløb eller fugle, og frøene kan ligge i dvale i jorden i op til tre år. I Asien er der flere insekter, der kan hjælpe med at begrænse plantens udbredelse, men uden disse naturlige fjender, kan planten sprede sig i høj hast.