Skovfyr

Pinus sylvestris

Udbredelse

Skovfyr er udbredt over det meste af Europa fra Nordspanien og Norditalien over Skandinavien og Rusland til Sibirien. Der findes utallige lokale racer.

Skovfyr indvandrede efter sidste istid og voksede naturligt i Danmark i mange tusinde år. Men ef-terhånden som klimaet blev varmere, gik skovfyrren tilbage og blev afløst af lind og eg de fleste steder. Skovfyrren overlevede nogle steder på meget mager jord, bl.a. på Djursland, i Thy og på Anholt og Læsø. Efterhånden blev den dog udryddet. Der findes enkelte træer, som nogle mener, stammer fra den oprindelige danske skovfyr, men det er meget usikkert, om det er rigtigt. Bangsbo-fyrren på Læsø er nok den mest kendte.

I dag er Skovfyr udbredt overalt i Danmark. Den er især almindelig omkring Silkeborg, i Nord-sjælland, på Djursland og Læsø. På Læsø dækker skovfyrren således halvdelen af det bevoksede areal.

Udseende

Skovfyr er et nåletræ, som kan blive op til 30 meter højt. Barken er gråbrun og dybt furet. Den sprækker op i tykke flager. Med alderen bliver barken rødgul foroven på stammen. Det er let at kende lidt ældre skovfyr på den rødlige bark. En ung skovfyr er kegleformet som et juletræ, med grene der vokser i kranse omkring træet. En gammel skovfyr har store spredte grene, der danner en uregelmæssig ofte højtsiddende krone.

Skovfyrs nåle er 4 – 6 cm lange. De er blågrønne og sidder sammen parvis.

Hunblomsterne sidder i spidsen af de nye skud. De danner små kogleformede blomsterstande, der er røde og runde og på størrelse med en ært. De gule hanblomster sidder længere nede på skuddet. De danner blomsterstøv i enorme mængder. Støvet føres vidt omkring af vinden.

Efter bestøvningen modner frøene i koglerne. Det er dog først i løbet af koglens tredje år, at frøene er modne. På det tidspunkt er koglerne blevet 5 – 6 cm lange, og sidder så de bøjer ned fra skudde-ne. De modne frø drysser ud af koglerne. Hvert frø er forsynet med en lille vinge. Frøene spredes ved vindens hjælp.

Voksested

Skovfyr er en nøjsom træart, der vokser godt selv på ret næringsfattig jord. Træet kan trives under meget forskellige klimaforhold – og kræver ikke meget vand.

Levevis

Skovfyr blomstrer i maj – juni. Skovfyr er et pionertræ. Det betyder, at skovfyr er god til at sprede sig til nye områder, der ikke er vokset til med skov. Skovfyr spreder sine frø effektivt – og den sår sig nemt på åbne arealer. Her vokser skovfyr også hurtigt til som ung. Skovfyr kan blive mellem 250 og 300 år gammel.

Vidste du...?

Man har fundet velbevarede fyrrestammer i Danmark, som er omkring 8000 år gamle. R av er hærdet harpiks fra fyrretræer, der voksede for flere tusinde år siden.

Anvendelse

Veddet har ofte store knaster. Det er ret tungt og stærkt. I tørret tilstand adskiller den blegt rødbrune kerne sig tydeligt fra den hvidgullige splint. Veddet indeholder mange store harpikskanaler, som giver det en frisk duft af fyrretræ. I veddet ses årringsforløbet tydeligt med det lyse vårved og det mørkere høstved. Årringsbredden varierer meget efter vækstforholdene, men er i gennemsnit 1,5 – 2 mm.

Fyrretræ er det mest brugte træ i Danmark. Det bliver brugt til meget forskelligt: Gulve, trapper, møbler, bygningstømmer, papir, emballage og spånplader for at nævne nogle få. Også som brænde er fyrretræ godt. Det har en højere brændværdi (måles pr. kg træ) end både gran, bøg og birk.

Læs mere om skovfyr

Plant for vildtet faktaark: Skovfyr  
Skoveniskolen.dk  
Trae.dk