Udbredelse
Skovæble findes i Europa med undtagelse af de sydligste egne; mod øst til Ural og mod nord til Mellemsverige og Balticum. Den findes overalt i Danmark men er speciel hyppig i Sydøstjylland, de sydlige øer og på Bornholm.
Udseende
Tæt forgrenet busk eller lille træ med mange kortskud, hvoraf nogle er omdannede til grentorne. Tynde kviste med rødbrun bark, glat og skinnende.
Bladene er langstilkede, ægformede – elliptiske, ca. 4-8 cm lange, kort tilspidsede og uregelmæssigt savtakkede.
Blomsterne sidder i 8-10 blomstrede kvaste og blomstrer i maj. De er oversædige og har hvide eller rosa-hvide blomster. De er ca. 4 cm i diameter.
Kærnefrugten er et 2-4 cm stort kugleformet æble, oftest gulgrøn med rødlig solside. Kødet er hårdt og surt. Til forskel fra sødæble er årsskuddene og blade svagt behårede og frugterne er ikke rødfarvede. Det kan være yderst vanskeligt at adskille skovæble fra de kultiverede former.
Frugterne er modne i august.
Voksested
Skovæble gror i lysninger i skove, skovbryn, hegn, krat og overdrev. Den er ofte knyttet til kulturlandskabet, hvor den har gode vækstbetingelser og kun lidt konkurrence fra skyggegivende træer. Den er alsidig m.h.t. jordbund men vokser bedst på frodig lerjord.Den er hårdfør overfor vind og åler nogen frost.
Anvendelse
Skovæble kan anvendes i de fleste landskabsplantninger i det åbne land, f.eks. skovbryn og hegn. Den kan også bruges i kystklima. Skovæble har været anvendt i hegnsforsøg, hvor arten har vist sig meget robust, selv på ret udsatte lokaliteter. Skovæble er en populær vildtplante hvis frugter ædes af en lang række pattedyr, f.eks. hjorte, pindsvin og grævling samt af fugle, f.eks. drosler og silkehaler. Skud og grene ædes af hjorte og harer om vinteren, og den kræver ofte nogen beskyttelse mod bid som ung.
Veddet er hårdt, sejt og tungt. Det er velegnet til dekorative træarbejder. Skovæble bruges ofte som grundstamme til podning af dyrkede æblesorter. Skovæble kan anvendes til gelé, snaps mv.