Rundlobet bjørneklo

Denne art af bjørneklo er noget mindre end den almindeligt forekommende kæmpe-bjørneklo. Den stammer oprindeligt fra området omkring Kaukasus, men har spredt sig voldsomt, da man i flere østeuropæiske lande brugte den til ensilage og biomasseproduktion i slutningen af 1900-tallet. Den er kun observeret få gange i Danmark i den vilde natur.

Udseende og voksested

Rundlobet bjørneklo bliver op til 3 meter høj, dog normalt kun omkring 1,5 meter. Stænglen er rillet, sparsomt håret og har lilla pletter. Bladene varierer i form, fra 3-delte til fler-delte med butte bladafsnit. På bladoversiden uden hår og på undersiden lettere håret. Bladkanten har korte rundede tænder. De hvide til let lyserøde blomster fremkommer i runde skærme, der bliver 30-50 cm i diameter. Blomstringen varer som regel fra juni til august. Arten trives bedst i forstyrrede områder som grøfter, marker, enge og græsningslandskaber, hvor den tåler slåning og hurtigt kan overvokse og udkonkurrerer anden flora. Planten er hårdfør og frøene spredes med vinden og især langs vandløb.

Forvekslingsmuligheder

Rundlobet bjørneklo kan forveksles med den anden invasive art, kæmpe-bjørneklo. Den kendes på de rundede bladspidser og den kun sparsomt hårede stængel. Kæmpe-bjørneklo har stive hvide hår på bladstænglen og spidse, groft tandede bladafsnit. Rundlobet bjørneklo kan også forveksles med hårfrugtet bjørneklo, der dog næsten altid har en rødlig-lilla stængel og dufter af anis.

Derfor er arten uønsket

Ligesom andre arter af bjørneklo, er planten lettere giftig for mennesker ved berøring. Desuden kan den være et problem for græssende dyr, hvis de spiser planten. På samme måde som kæmpe-bjørneklo spreder den sig let og udkonkurrerer den lokale flora, hvorfor den kan udgøre en trussel mod de danske arter, hvis den skulle etablere en vild bestand.  

Er arten i Danmark?

Arten er bl.a. tidligere fundet ved Mindelunden Ryvangen i København, hvor den højst sandsynligt er fremkommet med haveaffald eller har spredt med frø fra en nærtliggende have.  I Ungarn, Letland og Rusland betegnes den som invasiv og man frygter, at den vil kunne finde vej til Danmark med import af plantemateriale.

På kortet finder du artens udbredelse i EU