Udbredelse
Rødgranens naturlige udbredelsesområde er det meste af Østeuropa, det nordlige Skandinavien over Rusland til Sibirien.
Rødgran er indført til Danmark omkring 1730. Rødgranen vandt for alvor frem sidst i 1800-tallet, da man begyndte at tilplante de jyske heder. I dag er rødgran en af dansk skovbrugs hovedtræarter, og den er almindelig i hele Danmark, især i Jylland. Den findes på omkring 132.000 ha, hvilket svarer til 27 % af det samlede skovareal i Danmark.
I Gribskov i Nordsjælland findes særligt i den centrale del af skoven store bevoksninger med rødgran.
Udseende
Rødgran er et rankt nåletræ, der kan blive op til 40 meter højt. Normalt bliver det omkring 30 meter på god veldrænet lerjord og omkring 20 meter på mager sandjord. Kronen er kegleformet – som et juletræ. Grenene vokser i kranse rundt om stammen. Mellem grenkransene sidder der mindre grene. Barken på de unge træer og de unge skud er rødbrun. Derfor hedder den rødgran. På ældre træer er stammen grålig, og barken skaller af i tynde runde flager.
Nålene er grønne og ens på alle sider. I tværsnit er de firkantede. En grannål sidder på træet mellem fem og syv år, før den falder af.
Rødgran er det man kalder enbo. Det betyder, at både han- og hunblomster sidder på samme træ. Hunblomsterne sidder i toppen af træet i røde blomsterstande, der ligner kogler. Hanblomsterne sidder i den mellemste og nederste del af kronen i små røde blomsterstande, der også ligner små runde kogler. Bestøvningen foregår ved vindens hjælp.
Det er ikke hvert år rødgran blomstrer, men når det sker, springer hunblomsterne ud først. Når hunblomsterne på et træ er blevet bestøvet med pollen fra andre træer, springer hanblomsterne ud. På den måde undgår træet at bestøve sig selv, og dermed undgås indavl.
Når hunblomsterne er blevet bestøvet, udvikler blomsterstanden sig til en grankogle. Den bøjer sig nedad, så koglen kommer til at hænge under grenen. Grankoglerne er modne samme efterår. De er mellem 10 og 16 cm lange og rødbrune med afrundede læderagtige kogleskæl. Inde mellem skællene sidder de små frø, som drysser ud og spredes med vinden det følgende år. Frøene har små vinger, og de kan flyve flere hundrede meter med vinden.
Voksested
Rødgran er nøjsom. Den vokser fint, så længe jordbunden ikke er helt næringsfattig. De bedste voksesteder er løse, lette lerholdige sand- og grusjorder. Rødgran trives ikke særlig godt på en stiv lerjord. Den vokser ganske vist meget hurtigt, men når den bliver 40 – 45 år går den i stå i vækst, og den er ret udsat for at vælte i storm. Rødgran kan heller ikke tåle salt i luften. Derfor plantes den ikke ud til havet, især ikke langs den jyske vestkyst.
Levevis
Rødgran blomstrer først, når den er omkring 35 år gammel. Blomstringen foregår i slutningen af maj måned.
Rødgran kan blive omkring 100 år gammel i Danmark, enkelte dog op mod 200 år.