Udbredelse
Rødegen er naturligt hjemmehørende på det nordamerikanske kontinent, hvor den har et stort udbredelsesområde, der strækker sig fra Nova Scotia, Canada i nordøst, til Nebraska og Oklahoma i vest, og mod syd næsten helt til den Mexicanske Golf. Den optræder i det sydlige Alabama, Georgia og dele af Louisiana og Mississippi længst mod syd. Rødegen er dog blevet introduceret og plantet i en række parker og byer overalt i verden.
I Danmark blev den indført som parktræ i 1782 og har været anvendt som vedproducent siden slutningen af 1800-tallet. Rødegen kan eksempelvis ses i løvskoven på Præstø Fed på Sjælland.
Udseende
Det voksne træ bliver mellem 20 – 30 meter højt. Det har, når det står frit, en stor åben krone. Barken er mørkere, holder sig længere glat og er betydeligt tyndere end hos de danske egearter. Unge grene får hurtigt en mørkerød farve.
Bladene er store, 12 – 22 cm lange med 7 – 11 spidse lapper. De har en matgrøn overside og blågrøn underside. Om efteråret får bladene meget smukke dramatiske røde høstfarver.
Hanblomsterne sidder i rakler. Hunblomsterne sidder derimod i aks. Blomsterne springer ud lige før eller samtidig med bladene.
Agernet har hos rødeg en toårig udvikling. Det første år efter bestøvning bliver det ikke meget større end en ært. Først i det andet år udvikles det helt. Agernet er væsentligt tykkere end hos stilkeg og vintereg.
Voksested
Rødegen trives bedst på dybtgrundede jorde vekslende fra lerblandet sand til sandblandet ler. Den tåler dårligt højtstående grundvand og er følsom over for frost i de første år.
Levevis
Blomstring og frøsætning begynder, når træet er omkring 25 år gammelt. Rødeg kan blive mellem 300 – 500 år.
Anvendelse
Rødegens splintved er hvidt til lyst brunt, og kerneveddet er lyserødt til rødligt brunt. Træet skal tørres med forsigtighed. Ligesom det er tilfældet for de fleste egearter, har veddet tilbøjelighed til at flække og vride, hvis det tørres for hurtigt.
Der er stor forskel på veddet hos rødegen og på de danske ege, stilkeg og vintereg. Den væsentligste forskel ses i cellestrukturen, hvor cellerne hos rødeg absorberer vand snarere end at virke vandafvi-sende. Dette har betydning for den udendørs anvendelse og betyder, at veddet ikke kan bruges ved fremstilling af tønder.
Rødeg er den mest anvendte løvtræart på det amerikanske marked og bruges til møbler, gulvbelægning og snedkerarbejde. I Danmark er ung rødeg blevet anvendt til bundgarnspæle.