Pastinak

Pastinaca sativa

Pastinak er en grov, gulliggrøn skærmplante, i familie med fx Skvalderkål og Bjørneklo. Dens blomster er gule, modsat de fleste andre vilde skærmplanter i den danske natur, som har hvide blomster. Derfor er pastinakken ret nem at kende. I sommerperioden ser den meget gulgrøn ud, også selvom den ikke er i blomst. Den har en meget furet stængel.

Planten bliver op til 120 cm høj, med op til 40 cm lange blade. Stænglen er stiv, kantet og oftest glat, men af og til med få korte, stive hår. Bladene er enkelt fjersnitdelte med 5-9 bredt ægformede og savtakkede bladafsnit.

Nyspirede planter har runde-trekantede blade, og indtil planten går i blomst, står den som en roset med 3-8 blade i jordhøjde. Planten har en karakteristisk krydret lugt.

Pastinak blomstrer i juni-august. De små, grøngule blomster sidder i store skærmformede blomsterstande med 5-20 grene. Skærmen er oftest uden stor og småsvøb. Frøene er flade og ovale med tynde vingekanter på randribberne og er ca. 5-7 mm lange.

Pastinakkens økologi

Planten er to-årig. Den udvikler under optimale forhold en blomsterstand i sit andet leveår, hvorefter den dør. Er der ikke gode vækstbetingelser, kan planten leve i mindst fem år, inden den blomstrer.  

Pastinak gror på ret tør, noget næringspræget bund. Den er findes ofte på menneskepåvirkede habitater, fx langs veje, på skrænter, affaldspladser, baneterræn og i grusgrave.

Pastinakken er giftig

Pastinakken indeholder en plantegift, som gør huden følsom over for sollys, og man skal derfor undgå hudkontakt med planten. Plantens saft kan i kombination med sollys give vabler og sår på huden. Sårene minder om brandsår. Man kan også få pigmentelle misfarvninger i huden, der kan vare i månedsvis.

Giften findes i hele planten, både stængel, rødder og blomster.

Får man saften på sig, skal man vaske området grundigt og holde huden tildækket og skærmet mod solen i mindst en uge. Man bør søge læge.

 

Læs mere:

Den Nye Nordiske Flora. Bo Mossberg & Lennart Stenberg. Gyldendal. 2014.

Dansk Flora. Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen & Ole Seberg. Gyldendal. 2012.

https://www.bispebjerghospital.dk/giftlinjen/alt-om-gift/planter-og-svampe/plantelisten/Sider/pastinak.aspx

 

Pastinak. Foto: Alexas Foto, Pixabay License

Pastinak er meget almindelig i grøftekanter i det meste af landet. Her ses den sammen med cikorie.

En invasiv art

Pastinak er en invasiv plante, som er uønsket i den danske natur. Den stammer oprindeligt fra Sydeuropa, og blev i middelalderen indført af munke som foderplante.

Pastinakken vinder især frem på græsplæner i parker, industrigrunde og på braklagte arealer, men optræder efterhånden også ofte langs vandløb, selvom der her er fugtigt.

Ændret slåning af grøftekanter har de seneste 10 år ført til en massiv opblomstring langs vejnettet. Der er eksempler på, at bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo har ført til, at pastinakken efterfølgende har overtaget området.

Læs om bekæmpelse af pastinakken

En vild og en spiselig variant

Den type pastinak, som vokser i naturen, er ikke den samme som de velkendte rodfrugter, pastinakrødder, vi spiser.

Rodfrugten pastinak er forædlet til at have store spiselige rødder med en mild og sødlig smag

Den vilde variant derimod har en mindre pælerod, som ikke er spiselig.