Nordmannsgran

Abies normanniana  

Udbredelse

Nordmannsgran vokser naturligt i Kaukasus og det nordlige Tyrkiet. Træet blev indført til Danmark i 1850. I Danmark findes træet i dag rundt om i hele landet i plantager med juletræer eller pyntegrønt. I alt er omkring 28.000 ha tilplantet med nordmannsgran. Det svarer til knap 6 % af det samlede skovareal.

På Brahetrolleborg på Sydfyn findes en stor produktion af nordmannsgran til juletræer og pyntegrønt. Et typisk eksempel på nutidig dyrkning findes på Holmelundsmarken ved Brændegårdsvej.

Udseende

Nordmannsgran kan blive et stort træ – op til 30 meter højt. Barken er mørkt gråbrun og jævn. På gamle træer sprækker barken i tykke firkanter. Nordmannsgran udvikler sig meget regelmæssigt og har fyldige skud. Hvis det får lov at stå frit, bliver de nederste grene siddende – selv på gamle træer. Derfor bliver nordmannsgran tit brugt som parktræ. I skoven vil man oftest møde nordmannsgran i plantager med juletræer – eller i beplantninger, hvor der klippes pyntegrønt til jul. Her er træerne ikke særligt høje, og ofte er de klippet temmelig meget ud af sin naturlige form.

Nålene er mørkegrønne, blanke og 2 – 3 cm lange. De har to tydelige hvide striber på undersiden og et hak i spidsen.

Han- og hunblomster sidder på forrige års skud. Hunblomsterne sidder på oversiden af grenen i spidsen af skuddet. Hanblomsterne sidder mange sammen på undersiden af grenene.

Nordmannsgranens kogler er tykke, brune og 10 – 15 cm lange, når de er modne. De er fulde af frø, der spredes med vinden. Når en kogle er helt moden, falder den fuldstændigt fra hinanden – kogleskællene falder af, og kun midteraksen sidder tilbage på træet.

Voksested

Nordmannsgran trives på jorde med højt næringsindhold og en god vandforsyning. Den tåler dårligt frost – særligt i de første år.

Levevis

Hunblomsterne springer først ud. Når de er blevet bestøvet af pollen fra andre træer, springer hanblomsterne ud. På den måde undgår træet at bestøve sig selv. Nordmannsgran er som alle andre nåletræer vindbestøvet. Det er altså vinden, der fører pollen fra hanblomsterne på et træ til hunblomsterne på et andet.

Nordmannsgran springer senere ud end andre ædelgraner. Det er en fordel, for så undgår den ofte nattefrost. De fleste nåletræer kan godt tåle meget frost om vinteren. Men lige når de springer ud, dvs. når de små nye lysegrønne skudspidser dannes, er de meget følsomme over for frost.

Læs mere om Nordmannsgran på skoveniskolen.dk

 

Vidste du...?

Nordmannsgran er det mest almindelige juletræ i Danmark. Det har sit navn efter den finske botaniker Nordmann, som fandt det dengang ukendte træ i Kaukasus i 1836.

Anvendelse

På grund af de mørkegrønne, blanke nåle, de pæne fyldige skud og den regelmæssige opbygning har nordmannsgran fået stor betydning som juletræ og klippegrønt i Danmark. Nordmannsgran vokser relativt langsomt, og derfor har den ingen større betydning som leverandør af træ.

Ved af nordmannsgran er løst, let og frit for harpiks. Det er gråhvidt uden farvet kerne. Veddet bliver brugt som bygningstømmer. Man bruger det også som blindtræ i møbelplader. En møbelplade kan bestå af nordmannsgran, men det skjuler man ved at lime finér af en anden træsort udenpå pladen. Særlig langsomt vokset træ af fin kvalitet bruges til violinbunde.