Knælæbe

Epipogium aphyllum

Knælæbe er en orkidé, der hverken har blade eller rødder. Den har et besynderligt glasagtigt udseende med nogle få, gulhvide blomster. Den bliver op til 30 cm høj og blomstrer i juli og august.

Den er uhyre sjælden og er kun set få gange i Danmark i løbet af de sidste 100 år, men dukker op med mange års mellemrum.

Den vokser i mørke, fugtige bøgekove med kalk i jorden.

Udbredelse

Knælæbe har altid været sjælden i Danmark, men er blevet endnu mere sjælden i de sidste 100 år. Blomstrende individer af Knælæbe er seneste observeret i 1976 på Møns Klit og i 1985, 1986, 2000 og 2006 i Allindelille Fredskov, hvor seneste fund var af ét enkelt blomstrende skud, der holdt i fem døgn. Da Knælæbe er meget ustadig i sin optræden, kan den sagtens dukke op igen.

Udseende

Knælæbe har fået sit navn efter den knæformede bøjede læbe på blomsten. Den blomstrer i juli og august. Stængelen bliver 10-30 cm høj og ser glasagtig og skør ud. Planten kendes på sit glasagtige udseende og de store, gulhvide blomster med rødviolette pletter. Den får 1-4 blomster, som dufter sødligt, og som menes at blive bestøvet af humlebier.

Levevis

Knælæbe er især fundet i gammel bøgeskov på næringsrig muld og på fugtig, kalkrig bund. Den mangler både blade og rødder og har intet bladgrønt. For at få næring er den derfor helt afhængig af de svampe i jordbunden, som den har et samliv med. Den er meget ustadig i sin forekomst, bl.a. fordi kun de yngste skudspidser af jordstængelen lever videre efter blomstringen. Derefter kan dette lille stykke jordstængel leve videre under jorden i måske 10 år, før det producerer en knop til en blomst. Kun hvis foråret bliver fugtigt og mildt, udvikler knoppen sig til en blomst.

Jordstængelen danner lange underjordiske udløbere. Udløberne har små, skælformede blade og ved hvert blad dannes en knop. Udløberne dør hurtigt, og den frigjorte knop kan vokse op til en selvstændig plante.