Kæmpepileurt

Fallopia sachalinensis

Beskyttelse og regulering

Kæmpepileurt anses for at være en invasiv art og ønskes bekæmpet.

Hvorfor uønsket

Kæmpepileurt danner flere meter høje, meget tætte bestande, hvor under der er meget mørkt, og næsten ingen andre planter, dyr eller fugle trives. Når pileurterne vokser langs vandløb, kan der desuden komme problemer med erosion om vinteren, når der ikke er nogen planter til at beskytte brinkerne og holde på jorden.

Status for bekæmpelse

Arten er i fremgang og ses flere steder i Danmark. Al bekæmpelse bør starte tidligt om foråret. Den bedste bekæmpelse er konstant nedskæring i et par år eller gentagen slåning. Læs mere om bekæmpelse af kæmpepileurt i Miljøstyrelsens vejledning.

Bekæmpelse af kæmpepileurt

Udbredelse

Kæmpepileurt stammer fra det fjerne østen og har sin naturlige udbredelse i Japan, Kina, Korea og Taiwan. Den blev indført som prydplante til haver og parker for ca. 100 år siden. Nogle steder er planten anvendt til dyrefoder. I Danmark er kæmpepileurt fundet forvildet første gang i 1950.

 

Udseende

Kæmpepileurt er medlem af syrefamilien (Polygonaceae) og betegnes som tilhørende de store pileurter. Den store pileurt er en meget flot, livskraftig staude og derfor populær som prydplante. Kæmpepileurt kan blive 3-4 m høj og danner ofte meget tætte bestande med ca. 80 skud pr. m2. De ofte rødlige stængler er opret, kantet-furet, hule og bambusagtige, med spredte blade. Hos kæmpepileurt er bladene tilspidset ovale med hjerteformet grund og ca. 15-30 cm lange. Bladenes midtribbe er ofte rød. Planten blomstrer fra august til oktober. Blomsterne er gulgrønne og fremkommer i tætte aks. De store pileurter er følsomme overfor tidlig nattefrost og visner i september måned. Når bladene visner, er der kun de nøgne, tomme stængler tilbage. De nøgne stængler og det rigt forgrenede netværk af jordstængler overvintrer. Planternes underjordiske dele kan nå 2 m ned i jorden og ud til 7 m fra centrum.

Forvekslingsmuligheder

I Danmark findes to arter af store pileurter: kæmpepileurt og japansk pileurt (Fallopia japonica) samt hybrider af disse. Den største forskel på de to arter er, at bladenes midtribbe hos kæmpepileurt ofte er rød, mens den hos japansk pileurt er lys grøn. Desuden er kæmpepileurt højere og bladene er længere end hos japansk pileurt (ca. 15-30 cm lange modsat japansk pileurts 5-12 cm lange blade). Der er også forskel på bladbasis som hos japansk pileurt danner en ret vinkel modsat kæmpepileurts hjerteformet grund.

Læs mere om japansk pileurt i Artleksikonnet

Vidste du...?

At kæmpe-pileurt endnu ikke er et lige så stort problem som japansk pileurt, da den formerer sig langsomt og herved spredes dårligt ved egen hjælp. Desværre ses den ofte i bunker af haveaffald, som folk har smidt i vejkanten og herved spredes den hurtigere.

Kæmpe-pileurt kaldes undertiden også kæmpe-boghvede. På latin hersker der også en del uenighed om navngivningen, idet der findes tre forskellige slægtsnavne:  Fallopia ,  Reynoutria  og  Polygonum .

Læs mere

Forebyggelse og bekæmpelse af invasive plantearter 

Formering

Arten er flerårig. I Danmark sætter arterne ikke frø, men formerer sig vegetativt. Selv meget små stumper af jordstængelen på 1 cm er i stand til at danne en ny plante. De spredes f.eks. med fyldjord, der transporteres, eller med vand. Modsat de fleste andre stauder tåler pileurternes roddele og stængler udtørring. Selv de tørre stængler skyder efter ca. 1 uges ophold i vand. De nye skud spirer frem i det tidlige forår. Kæmpe-pileurt er endnu ikke et stort problem, da den formerer sig langsomt ved rodskud og derfor spredes langsomt ved egen kraft.

Voksested

I Danmark findes kæmpe-pileurt på forskellige jorder, sure som basiske. Den vokser langs vandløb, i skove, krat, vejkanter og omkring bebyggelser og kan sågar vokse steder med højt indhold af jern og tungmetaller (f.eks. på lossepladser). Arten findes desuden i nogle haver som prydplanter. Kæmpe-pileurt ses ofte sprede sig fra steder, hvor der er dumpet haveaffald.

Har du set en invasiv art?

Vi vil gerne vide, hvis du har set en invasiv art. Indberet din observation her:

Indberet en invasiv art