Hestekastanje

Aesculus hippocastanum

Udbredelse

Hestekastanje vokser naturligt i Lilleasien, Grækenland og Albanien.

Hestekastanje blev indført til Danmark i 1721. Træet blev plantet i dyrehaver og parker for at give foder til vildtet. Siden er træet også blevet plantet til pynt i skove og langs veje, og det findes også enkelte steder vildtvoksende i skoven.

Hestekastanje findes i dag overalt i Danmark, mest som prydtræ i parker og langs veje. Den er således ofte plantet som allétræ, hvilket man kan se et smukt eksempel på ved Holckenhavn Gods på Fyn.

Udseende

Hestekastanje er et stort træ, som kan blive omkring 30 meter højt. Det får med alderen en stor hvælvet krone. Barken er gråbrun. Stammen på gamle træer er ofte en anelse snoet, og barken skaller af i tynde flager.

Bladene er meget store. Et blad består af fem til syv småblade, der sidder på en lang stilk som fing-rene på en hånd. Hvert af småbladene er dobbelt savtakkede.

Knopperne, især endeknopperne er store, brune og klæbrige.

Blomsterne er imponerende flotte. De sidder samlet i toppe, der kan blive op til 30 cm lange. Toppene står lige op fra grenene. En top består af mange blomster. Den enkelte blomst er hvid med en gul plet, der senere bliver tydeligt rød. Pletten viser de insekter, der bestøver kastanieblomsten, hvor de skal dykke ned for at få nektar.

Frugten er kuglerund, grøn og med pigge. Inden i frugten ligger kastanjen, der er kastanjetræets frø. Der kan være en, to eller tre kastanjer i en frugt. Kastanjen er brun og blank med en grå plet.

Voksested

Hestekastanje foretrækker en vokseplads med god næringsrig jordbund og ikke for vindudsat.

Levevis

Hestekastanjes blade springer ud i begyndelsen af maj og blomsterne sidst i maj måned.

Læs mere om kastanjen på skoveniskolen.dk

Vidste du...?

Man kan vaske hænder i kastanjer. Hvis man knuser kastanjer, kan man lave en tyk pasta, som er en udmærket sæbe. Den opløser fedt og olie og kan både bruges til at vaske hænder og hår med og til pletrensning. I gamle dage lavede man alle mulige slags vaskemidler af kastanjer. Kastanjernes sæbevirkning skyldes stoffet saponin.

Anvendelse

Hestekastanjens ved er hvidt og temmelig blødt. Der er ingen kerne. Veddet er ikke særlig stærkt, og det spalter let. Kastanjetræ er ikke særligt værdifuldt og bruges stort set kun til brænde. Veddet er tidligere blevet brugt til mange forskellige ting. Heraf kan nævnes køkkenborde, der kunne hvidskures, bygningstømmer, billedskærer-arbejder, møbler, vogne, kasser og meget andet.

Kastanjerne er fulde af stivelse og er gode som vinterfoder til hjorte. Derfor plantes hestekastanje tit i dyreparker. Tidligere indsamlede bønderne også kastanjer, fordi de skulle bruge dem som vinter-foder til deres køer og heste.

Hestekastanjer smager ikke godt. De indeholder nogle stoffer, der gør dem bitre. Alligevel brugte man dem under 2. verdenskrig til marcipan- og kokosmel-erstatning. I 1942 og 43 samledes over 200 tons kastanjer, der blev lavet til marcipan.