Hassel

Corylus avellana  

Udbredelse

Hassel er vidt udbredt I det meste af Europa, fra Spanien til Ural-bjergene. Den findes også i Marokko, Algeriet, Tyrkiet, Iran og Kaukasus. Pollenundersøgelser har vist at Hassel har spredt sig hurtigt, og at man mener at menneskene har bragt den med sig vidt omkring.

Hassel var en af de først indvandrede skyggeplanter, der indfandt sig efter sidste istid, og den har været en fast del af floraen i mindst 10.000 år. I dag er den en af vores mest almindelige skovbuske. 

Udseende

Hassel er en stor mangestammet busk, der kan blive op til 12 meter høj.  Knoppen er ægformet og jævn. Barken er glat med lyse porer.

Hassel kan blive op mod 100 år gammel, men hvis den stævnes, kan de blive meget ældre.

Bladene er glatte, hjerteformede til rundagtige og svagt skæve.

I naturlige hasselbestande kan man finde blomstrende hasler fra februar til april måned. Hassel er vindbestøvet.  Hassel er tvekønnet. dvs. at den både har han- og hunblomster. De er adskilt og vokser på samme busk. For at øge mangfoldigheden blomstrer han- og hunblomsterne dog ikke helt på samme tid. På den samme busk kan der være to til tre ugers forskydning mellem blomstringen. På den måde undgås selvbestøvning og dermed indavl.

Buskene begynder at sætte nødder fra de er 6-7 år gammel. Nødderne modnes i august/september måned og bliver 1,5 til 2,5 cm lange.

Voksested

Hassel findes på fugtig og mineralrig jordbund, hvor den danner krat, skovbryn og underskov i frodige ege-blandingsskove. Den findes ofte i stævningsskove og tåler fint beskæring. Bladene omsættes hurtigt på jordbunden. Den tåler skygge, er medium vindstærk og tålsom overfor vårfrost.

Plant for vildtet faktaark: Hassel

Vidste du...?

Hassel er en af de mest eftertragtede danske buskarter gennem historien.

Anvendelse

Hassel er en af de mest eftertragtede danske buskarter gennem historien. Arten indvandrede til Danmark for ca. 7000 år siden. Den anvendes ofte i læhegn og skovbryn, hvor den giver god dækning og skygge. Den er også meget anvendelig som underplantning og indblanding i lyse løvskove.

Hasselnødder er eftertragtet af fugle, dyr og insekter såvel som af mennesker, og hasselkæppe har været brugt til gærdsel og brændsel.

Man bør være opmærksom på at undgå at anvende sydeuropæiske frøkilder og sydeuropæiske arter, f.eks. storfrugtet hassel (Corylus maxima) og tyrkisk hassel (Corylus colurna) i landskabet.