Hæg, almindelig

Prunus padus

Udbredelse

Almindelig hæg er udbredt i det meste af det tempererede Europa og store dele af Asien og helt til Japan.

Den menes at være indvandret til Danmark for omkring 10.000 år siden. Den er langt talrigest i Østdanmark, mens den er forholdsvis sjælden i det vestlige Jylland.

Udseende

Løvfældende busk eller lille træ med kort stamme og ofte mange oprette sidegrene. Den kan blive op til 15 m men ses oftest mindre. Den unge bark er lys brun med korkporer. Den ældre bark er gråsort og fint furet. Bladknopperne er spredte, spidse og brune.

Bladene er aflange elliptiske med savtakket rand. Både blade og bark dufter stærkt af kumarin.

Hæg får hvide blomster i oprette toppe eller klaser med 15-35 blomster. Blomstringen finder sted i maj.

Frugterne er ca 2 cm i diameter, runde, sorte eller mørkerøde stenfrugter. Frugterne modnes i september.

Voksested

Almindelig hæg gror i underskov og skovbryn på næringsrig, fugtig jordbund. Den tåler generelt alle jordtyper, periodisk oversvømmelse, men kan også vokse på tør jord. Den kan evt. anvendes i større omfang i den vestlige del af landet, end man kan forvente fra det naturlige udbredelsesområde. Den er tålsom overfor vind og vårfrost.

Plant for vildtet faktaark: Almindelig hæg

Vidste du...?

Almindelig hæg har fået sit kælenavn Majtræ, da den blomstrer i maj.

Anvendelse

Almindelig hæg er velegnet som underskov på fugtig og næringsrig jord f.eks. under ask og el. Den er desuden velegnet som hegn og i skovbryn. Planten breder sig ved rodskud og rodsætning af nedliggende grene. Som én af forårets første insektbestøvende buske er arten attraktiv for insekter, f.eks. bier.

Bærrene ædes af forskellige bærædende fugle, f.eks. drosler og stære.

Undersøgelser af hegn har vist, at det formodentlig ikke kan anbefales at plante hæg i større tætte ensformige grupper eller læhegnsafsnit. Den æstetiske værdi er lille i efterår og vinter, og læeffekten er begrænset.

Bærrene kan anvendes som tilsætning i snaps.