Hårfrugtet Bjørneklo

Hårfrugtet bjørneklo bliver flere meter høj. Planten har en markant duft af anis og stammer oprindeligt fra lande som Tyrkiet, Iran og Irak.

Udseende og voksested

Hårfrugtet bjørneklo er en flerårig urt med hvide blomster, der sidder tæt i en skærm. Planten blomstrer fra midten af juni til slutningen af juli. Den kraftigt rødprikkede stængel er typisk tre til fem centimeter i diameter og har mange tætte hår og røde prikker. Planten har en markant duft af anis (lakridsduft), som tiltrækker mange insekter. Frøene er 13 til 18 millimeter lange og flade eller ægformede med fine børsteagtige hår. Frøene har små torne langs randen, der får dem til at hænge i tøj, dyrepels og fjerdragter. Frøene spredes også med vinden og via vandløb. I persisk madlavning benyttes de tørrede frø gerne i små mængder. Saften fra stænglen og bladene er lige så giftig som saften fra kæmpe-bjørneklo og i kombination med sollys kan saften forårsage smertefulde forbrændinger på huden og gøre huden ekstrem lysfølsom i op til flere år efter kontakt. 

Forvekslingsmuligheder

Hårfrugtet bjørneklo kan ligne kæmpe-bjørneklo, men hårfrugtet bjørneklos bladtænder er ret korte og har en udadbuet kant, hvor bladtænderne hos kæmpe-bjørneklo er længere og med en tydelig indadbuet kant. Til forskel fra kæmpe-bjørneklo så har frøene hos hårfrugtet bjørneklo også fine randtorne.

Derfor er arten uønsket

Hårfrugtet bjørneklo er flere steder indført som prydplante i haver, hvorfra den har fundet vej ud i naturen. Planten kan bestøve sig selv, og på den måde kan en enkelt plante være begyndelsen på en hel bestand. Langs vandløb kan planten være så dominerende, at den udkonkurrerer andre arter og er en trussel mod biodiversiteten og hjemmehørende arter. 

Er arten i Danmark?

Hårfrugtet bjørneklo er fundet i Danmark, men kun få steder i landet. Da arten er flerårig, er den i stand til at etablere sig i områder, der ikke dyrkes eller plejes. Når den først har etableret sig, kan den være vanskelig at bekæmpe effektivt. 

På kortet finder du artens udbredelse i EU