Beskyttelse og regulering
Canadisk og sildig gyldenris anses for at være invasive arter og udgør et stigende problem for alle naturtyper, derfor bør de bekæmpes.
Hvorfor uønsket
Arterne af gyldenris danner tætte bestande, hvor ingen andre planter har mulighed for at etablere sig. Planterne har en kraftig formeringsevne og de spreder sig let hvis de først er til stede og udkonkurrerer oprindelige plantearter. Arterne kan muligvis forårsage høfeber.
De invasive gyldenrisarter blev bragt til Europa fra Nordamerika som prydplanter, og planterne er første gang registreret som forvildet i Danmark i 1866.
Status for bekæmpelse
Arterne udgør et stigende problem for alle naturtyper, derfor bør de bekæmpes. Med fælles indsats fra myndigheder og borgere kan arterne begrænses lokalt, men ikke udryddes.
Den hidtidige eneste metode er mekanisk bekæmpelse, med opgravning af planter og alle jordstængler. Et projekt, der har undersøgt mulighederne for bekæmpelse ved slåning på forskellige tidspunkter indenfor vækstsæsonen, har vist, at ændring af det ofte sene slåningstidspunkt eller mangel på slåning, til slåning inden sommerferien og udvisning af rettidig omhu giver gode bekæmpelsesresultater af gyldenris. En tidlig slåning giver god bekæmpelse og gode muligheder for etablering af en erstatningsvegetation. Læs mere om bekæmpelse af gyldenris:
Udbredelse
Arterne er introduceret fra Nordamerika til Europa og kendes fra England helt tilbage fra 1645. Første gang planterne er fundet forvildet i Danmark i 1866. I dag findes de to arter af gyldenris spredt over hele landet. Sildig gyldenris er den mest almindeligt forekommende af de to arter.
Udseende
Canadisk og sildig gyldenris er meget ens i udseende, udbredelse og bekæmpelsesmetode, og behandles her under et. Begge invasive gyldenrisarter bliver 0,5-2 m høje. Bladene er smalle, spredte, lancetformede, og svagt håret på undersiden. Stænglerne er glatte og rødlige. Blomsterne består af mange små, gule kurvblomster på 3-5 mm i diameter, som sidder i store toppe. Gyldenris er flerårig, den danner tætte bestande med op til 300 skud pr. m 2 og har et tæt rodnet.
Gyldenris er let genkendelig på sit gule flor i august-oktober måned og om vinteren på sine karakteristiske røde stængler og sin gråhvide top af frø, som står hele vinteren og først spredes om foråret.
Forvekslingsmuligheder
Af arter, canadisk og sildig gyldenris muligvis kan forveksles med, kan nævnes almindelig gyldenris ( Solidago virgaurea ). Denne plante er dog oftest meget mindre (0,25-0,8 m) end de to arter af gyldenris og blomsterne er større, sidder mere solitært i en opret top. Rejnfan ( Tanacetum vulgare ) er en anden forvekslingsmulighed, men modsat de to arter af gyldenris dufter blomsterne kraftigt, bladene er fjersnitdelte og de gule blomsterkurve, af ca. 10 mm i diameter, ligner runde knapper.