Gul gyvelkvæler

Gul gyvelkvæler bliver op til 40 cm høj og er en flerårig snylter. Stænglen er gulbrun og har blege, reducerede blade. Kronen er lang, gullig og med rødlig rand. Gul gyvelkvæler snylter kun på arter af hestehov. I Danmark er den kun kendt fra arten rød hestehov (Petasites hybridus). 

Arten regnes som indslæbt og er relativt ny i den danske flora. Arten er meget sjælden og kendes fra få, bynære forekomster. I dag findes den primært i Københavnsområdet.  

Om slægten

Gyvelkvæler tilhører en stor slægt (Orobanche) med omkring 150 arter. 10 af arterne regnes for at være i Skandinavien. Alle 10 arter er kun meget lokalt udbredt og vurderes i tilbagegang. Gyvelkvæler er en snylteplante og de fleste arter er enårige. Planterne har ét eller flere haustorier og et svagt udviklet rodsystem. Et haustorium er en forbindelse mellem to planter, hvor den ene plante optager vand og næring fra den anden. Gyvelkvæler dræner værten effektivt for næring, og det resulterer i, at værtsroden ofte dør udefter i forhold til placeringen af haustoriet. 

Gyvelkvælers blomsterstand er et aks med énsymmetriske, 2-læbede blomster. Blomsterne er tilpasset bestøvning af hvepse og bier. Stænglen og blomsterne er hårede. Plantens frø opbevares i kapsler og hver kapsel kan indeholde store mængder frø. Frøene er meget små og bliver spredt med vinden. 

De enkelte arter af gyvelkvæler har kun ganske få værtsarter, der ofte afspejler sig i de danske plantenavne, herunder tidsel-gyvel, røllike-gyvel og vedbend-gyvel. 

I sydligere lande gør gyvelkvælere stor skade på kulturplanter. De nordiske arter vurderes ikke til at udgøre en trussel i det danske klima.