Udbredelse
Glansbladet hæg stammer fra blandede løvskove i det nordøstlige Nordamerika.
Omkring år 1800 blev træet indført som prydplante til Danmark. Senere har man anvendt glansbladet hæg i læhegn og i skove, især i det vestjyske. Dette frarådes dog. Man bør hellere vælge danske hjemmehørende arter til udplantning.
Udseende
Glansbladet hæg er et 2-6 m højt, løvfældende træ. Træet tilhører rosenfamilien (Rosaceae). Unge træer er brede og buskagtige, mens ældre træer har en uregelmæssig opstigende vækst.
Barkens lysside er rødbrun, mens dens skyggeside er grøn. Barken bliver senere mørk gråviolet og begynder at skalle af i smalle strimler. Ældre bark er rødbrun med furer.
De læderagtige blade er ægformede, fint savtakkede, med fremadrettede tænder og har ofte 15 utydelige sidestrenge. Bladenes overside er skinnende mørkegrøn, mens undersiden er bleggrøn og midtstrengen ved grunden er tæt håret.
Træets knopper er spredte, kegleformede og spidse i grønne og brune farver.
Træet blomstrer i maj-juni med hvide blomster der sidder i en opret klase. Blomsternes kronblade er kredsrunde. Blomsterne udvikler sig til rødbrune, 8-10 mm store stenfrugter.
Forvekslingsmuligheder
Glansbladet hæg kan forveksles med almindelig hæg ( Prunus padus ), som er oprindeligt hjemmehørende i Danmark. Almindelig hæg har mere matte og rynkede blade end glansbladet hæg. Frugten hos almindelig hæg er sort modsat rødbrun hos glansbladet hæg.
Læs mere om almindelig hæg
Formering
Stenfrugterne indeholder hver et frø, som spredes med fugle og derfor kan spredes vidt omkring.
Voksested
Glansbladet hæg er nøjsom, trives på sandet jordbund og tåler stærk vind og tørke. Af voksesteder kan nævnes læhegn, lysåbne skovtyper, heder, overdrev, krat og fyrreplantager.
Læs mere om glansbladet hæg
Forebyggelse og bekæmpelse af invasive plantearter