Farvegunnera

Gunnera tinctoria

Farvegunnera er oprindeligt fra Chile og dele af Argentina, men er blevet indført til store dele af verden, primært som prydplante. Arten er invasiv i flere europæiske lande og holdes som haveplante i bl.a. Danmark.

Planten er opkaldt efter den norske botaniker Johan Ernst Gunnerus (1718-1773), der var biskop i Trondheim.

Udseende og voksested

Farvegunnera er en flerårig plante, som er let genkendelig med sine meget store, tornede blade. Bladene kan blive helt op til 2 meter i diameter og planten kan selv række op til 2 meter op. Bladene er læderagtige og hårede på undersiden. Blomsterstanden er omkring 1 meter høj med mange små blomster i en klase. Frugten er orange. En fuldvoksen plante med flere blomster kan producere op til 250.000 frø hvert år. Planten kræver meget vand og vokser gerne i fugtig, næringsrig jord langs med floder og åer.

Alle arter i slægten lever i symbiose med en blågrønalge (Nostoc muscorum). Ved symbiose forstås et samarbejde mellem blågrønalgen og planten. Blågrønalgen er i stand til at optage kvælstof fra luften, som farvegunneraen kan bruge. Til gengæld producerer farvegunneraen sukkerstoffer, som bakterien optager.  

Forvekslingsmuligheder

Farvegunnera kan ligne rabarber, men planterne er ikke i familie. Farvegunnera kan desuden forveksles med arter i skræppe-slægten. Arten ligner også Gunnera manicata, som den kan forveksles med.

Er arten i Danmark?

Nej, farvegunnera er ikke registreret vildtlevende i den danske natur. Arten er invasiv i en del vesteuropæiske lande.

Derfor er arten uønsket

De store blade skaber skygge som udkonkurrerer andre planter, den er dermed skadelig for både biodiversitet og landskabskarakter, især grundet sin størrelse. Derudover medfører artens symbiose med cyanobakterien Nostoc, at arten kan fiksere kvælstof, hvilket giver den mulighed for en hurtig tilvækst i det tidlige forår

Farvegunnera vokser gerne langs åer og floder, og kan ved at udkonkurrere andre planter være skyld i erosion af bredden, især om vinteren. De store blade kan endvidere blokere dræn og afløb og dermed bidrage til oversvømmelser.

Har du set en invasiv art?

Vi vil gerne vide, hvis du har set en invasiv art. Indberet din observation her:

Indberet en invasiv art