Eng-brandbæger

Jacobaea vulgaris, synonym:  Senecio jacobaea

Eng-brandbæger er en vidt udbredt høj, gul kurvblomst, der typisk vokser på græssede enge. Arten er giftig og kan være problematisk for køer og heste, hvis den kommer i foderet.

Udbredelse

Arten er almindeligt udbredt i store dele af landet, dog er den mindre hyppigt forekommende i Sydvestjylland. Eng-brandbæger betragtes – modsat mange andre brandbægre – som værende hjemmehørende i Danmark.

Voksested

Eng-brandbæger vokser især på lysåben jord med middelhøjt næringsindhold. Den findes typisk på græssede enge, overdrev, brakmarker, i vejrabatter og på skråninger, men kan i øvrigt vokse de fleste steder. Planten er en vigtig foderplante for omkring 200 arter af insekter.

Udseende

Eng-brandbæger er en forholdsvis høj (30-100 cm), opretstående, to-eller flerårig kurvblomst. Stænglen er rødbrun og furet. De fjersnitdelte blade er grålige på undersiden og græsgrønne på oversiden. Stængelbladene har flige ved basis – et vigtigt kendetegn for arten. Blomsterhovederne er gule kurve, der ses tydeligt under blomstringen, der normalt ligger i juli-september.

Forvekslingsmuligheder

Vandbrandbæger, der dog ikke har fligede stængelblade
Vår-brandbæger, der dog har en spindelvævshåret, skælklædt stængel. Vår-brandbæger har ofte færre og større kurve.

Giftig

Eng-brandbæger indeholder pyrrolizidinalkaloider, der kan forårsage livsfarlige leverskader hos kreaturer og heste, især hvis de indtages over længere tid. Planten fortsætter med at være giftig efter den er død og selvom den bliver tørret, så man bør være meget opmærksom på eng-brandbæger på de arealer, der anvendes til græsning eller høslæt.

Vidste du...?

At eng-brandbæger ikke er en invasiv art i Danmark. Eng-brandbæger er hjemmehørende og udgør en naturlig del af den danske flora.

Den har desuden en stor betydning for visse insektarter herunder sommerfuglen blodplet. Blodplet er en hjemmehørende dansk art og dens æg og larver påvirkes ikke af den ellers giftige plante. Eng-brandbæger bekæmpes derfor ikke som invasive arter f.eks. kæmpe-bjørneklo.