Eg

Quercus robur og Quercus petraea

I Danmark findes der naturligt to arter af eg: Stilkeg og vintereg.

Udbredelse

Egens naturlige udbredelse omfatter hele Europa med undtagelse af de nordligste og sydligste dele. Mod øst går området til og med Kaukasus og Lilleasien.

Egetræet indvandrede til Danmark omkring 7000 år f. Kr. Stilkeg findes over hele landet, mens vintereg findes mest i Midt- og Østjylland og på Bornholm. 

I Nordskoven ved Jægerspris findes Danmarks ældste træ Kongeegen, som vurderes at være omkring 1800 år gammel. Kongeegen har haft en omkreds på knap 14 meter.

Ved Corselitze på Falster findes en anden egekæmpe, som trods sine 900 år stadig er i vækst. Egen har en højde på omkring 25 meter og en diameter på knapt tre meter.

Udseende

Egens udseende varierer meget og dækker alt fra egekrat på de jyske heder til 35 meter høje, rette stammer.

Normale bevoksninger bliver cirka 20–25 meter høje, hvor stammediameteren sjældent bliver over en meter. Gamle ege på 400–500 år kan dog nå en omkreds på op til fem til syv meter.

Barken på unge egetræer er normalt helt glat, men med tiden udvikler træets overflade sig og får en mere grov skorpebark med dybe furer.

På stammen vokser der ofte en masse små kviste frem i bundter. De kaldes vanris. Hvis træets store grene skulle blive beskadiget eller brække af under en storm, kan vanrisene udvikle sig til en ny krone.

Egetræets blade er glatte og har små lapper i kanten, og man kalder dem ofte fjerlappede. Bladene sidder på en lille stilk. 

Egetræets blomster er ikke ret store. Der findes både han- og hunblomster på samme træ.

Hanblomsterne hænger i lange rakler fra sidste års skud. De er gulgrønne og kan ligne små stjerner på snor. Hunblomsterne er røde og er så små, at de kan være svære at få øje på. Hunblomsterne står lige op i rakler fra de nye skud. Bestøvningen af blomsterne sker ved hjælp af vinden.

Egens frugter hedder agern, som er brune nødder, der er mellem en og tre centimeter lange.

Agernet sidder i en lille skål. Hos stilkegen har skålen en lang stilk, hvilket har givet den sit navn. Hos vinteregen sidder skålen direkte på grenen.

Voksested

I Danmark kan stilkegen vokse overalt bortset fra jord med stillestående vand. Den trives dog bedst på lerholdig jord.

Vinteregen trives på en mere let og tør jord end stilkegen. De tåler begge vind og er også tolerante over for salt fra havvinden.

Levevis

Egetræet springer normalt ud i den sidste halvdel af maj måned, men er først helt udsprunget omkring 1. juni.

Egen kan sætte nye blade flere gange i løbet af en sommer. Dette fænomen kaldes Sankt Hans-skud. På den måde kan egetræet hurtigt komme sig efter et eventuelt insektangreb. Egetræer kan sætte nye blade tre gange på et år.

Egetræer blomstrer kort efter løvspring, og egen er typisk mellem 40–60 år gammel, før den begynder at sætte blomster. Et egetræ bliver normalt 400–500 år gammelt, men de kan blive dobbelt så gamle.

Vidste du...?

Planten, inklusiv bærrene, er giftig for mennesker.

Anvendelse

Egetræ er tungt, hårdt og stærkt.

Egetræets gode styrkeegenskaber, moderate svind og gode holdbarhed er årsag til, at egetræ har fundet anvendelse til gulve, hegnspæle, bundgarnspæle, redskaber, bygningstømmer, tønder, finér, møbler og inventar.

Kernen på træet adskiller sig fra splinten ved i friskt træ at være grågul. Ved lyspåvirkning ændres kernens farve til brunlig. Årringene er tydelige i både tværsnit og længdesnit. Og så har egetræ spejl. Spejlet er marvstrålerne, som man ser som smukke fløjlsglinsende pletter eller striber.

Historisk set har eg gennem tiden været anvendt til mange forskellige formål såsom bindingsværk i huse, krumtræ til skibe og tagspån.

På grund af egetræets høje indhold af garvestoffer har egetræ også været anvendt til garvning af huder og skind og ved lagring og modning af vin og spiritus.

Læs mere om eg


Plant for vildtet faktaark: Stilkeg  
Plant for vildtet faktaark: Vintereg