Udseende
Armensk brombær er en fleråring, tornet busk der tilhører rosenfamilien. Armensk brombær har store, mørkegrønne, tandede blade. Bladoverside er glat og med få hår. Bladundersiden er kort hvidfiltet og almindeligt håret, hvor de fleste hår er på bladstrengene. 1. årsskud har 5-delte blade og 2. årsskud på 1 årsskuddene har i hovedsagen 3-delte blade. Endebladet er langstilket, hvor bladstilken er 38-50% af småbladet længde.
Blomsterne er hvide eller rosa med 5 blosterblade. Blomsterne sidder endestillet på stænglerne 3-20 sammen og blomster sidst i juni-september.
Brombærrens stængler kan strække sig 3 meter vertikalt og 6-12 meter horisontalt.
Udbredelse
Armensk brombær stammer oprindeligt fra Armenien, Kaukasus. Arten blev dyrket som frugtbusk i Europa siden 1800-tallet og i Danmark før 1900. I 1892 blev det første forvildede fund af planten registreret i Charlottenlund. Siden er der sket talrige fund siden 1960'erne.
Armensk brombær er almindelig til ret almindelig i det meste af landet, dog stedvis sjælden i de indre dele af Jylland.
Forvekslingsmuligheder
Arter af brombær kan kun bestemmes med sikkerhed i blomstringsperioden.
Når man først har lært at genkende armensk brombærs kendetegn, herunder det langstilkede endeblad og de kraftige stængler, spotter man den let.
Voksested
Armensk brombær vokser ofte på næringsrige steder som i levende hegn, vejkanter, grusgrave, skovbryn og skovrydninge samt vej- og jernbaneskrænter.